
HEDENSTED: Ny direktør for økonomi, personale og it i Hedensted Kommune er pr. 1. august Thomas Møller Palner, oplyser kommunen.
Thomas Møller Palner kommer fra en stilling som stabschef i Syddjurs Kommune med de samme ansvarsområder, som han nu får i Hedensted. I Syddjurs har han også været økonomichef og konstitueret direktør med særligt ansvar for beskæftigelses- og jobcenterområdet. Han afløser i sit nye job Søren D. Carlsen, som går på pension.
- Jeg ser frem til at kunne trække på de mange erfaringer og kompetencer, som Thomas Møller Palner har at byde ind med i forhold til udviklingen af særdeles vigtige områder for vores kommune. Vi får en direktør, der i tidligere stillinger har vist, at han har flair for helhedsorienteret ledelse, stor erfaring med strategisk økonomistyring og fokus på brugervenlige digitale løsninge. Dertil kommer vigtig erfaring med hele HR-området, siger kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen.
Thomas Møller Palner er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har senere suppleret med en diplomuddannelse i ledelse. Han har frem til sin ansættelse i Syddjurs i 2015 arbejdet i Vesthimmerland, Billund og Aarhus kommuner med en enkelt afstikker til det private undervejs som seniorkonsulent hos Deloitte.
46-årige Thomas Møller Palner er desuden regionsvalgt formand for Økonomidirektørforeningen i Midtjylland (ØDF), medlem af hovedbestyrelsen og en del af KL’s nationale netværk for økonomichefer og -direktører. Han bor i Brabrand ved Aarhus med hustru og to børn.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.