Handleplan skal rette op på manglende hospitals-kvalitet

KORT NYT10. DEC 2019 8.50

NORDJYLLAND: En handleplan på sygehuset i Thisted skal rette op på den manglende kvalitet i visse typer af operationer, som man blev opmærksomme på sidste måned. En gennemgang af de akutte operationer i 2019 og den ortopædkirurgiske aktivitet og kvalitet i Thisted konkluderede, at kvaliteten ganske enkelt ikke var tilfredsstillende. Det skriver TV2 Nordjylland.

- Vores bekymring går på, at vi har set, at kvaliteten ved nogle operationer ikke altid er, som vi kunne ønske os i Thisted. Derfor har vi handlet med det samme og har sat midlertidige tiltag i værk, da den faglige kvalitet har højeste prioritet, sagde lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt, i en pressemeddelelse 28. november.

En handleplan for området er mandag blevet godkendt af politikerne i Forretningsudvalget i Region Nordjylland, og den er nu sendt til endelig politisk behandling i Regionsrådet d. 17. december. Med handleplanen fastholdes den akutte ortopædkirurgiske aktivitet i Thisted. Planen slår også fast, at der er behov for at justere den akutte ortopædkirurgiske aktivitet. Det betyder, at operationer med meget lav volumen skal samles på hospitalet i Aalborg.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt