Efter at have været skydeskive i TV 2-programmet Operation X har direktør Sabit Tüfekci fra politianmeldte HandiHelp, der tilbyder hjælp til handicappede efter BPA-ordningerne i en række kommuner, valgt at trække sig tilbage fra forreste linie.
Handicapportalen bringer en pressemeddelelse fra firmaet, hvor det bl.a. fremgår:
'Du/I har sikkert, lige som vi, fulgt med i pressens omtale af HandiHelp og dennes direktør Sabit Tüfekci. En omtale baseret på påstande, som vi kan dokumentere er både faktuelt forkerte, ufuldstændige og misinformerende. Samtidig oplever vi en massiv barriere hos både kommunerne og medierne i forhold til at indgå dialog omkring disse påstande, som vi oplever os dømt for uden rettergang.
Vi vil derfor valgt at fremsende dig/jer vores dokumentation for, at der ikke er hold i de påstande, der er fremført i medierne.
De forhold, der har været oppe at vende, har gjort det klart for mig, at jeg ikke har den rette profil til at lede virksomheden på nuværende tidspunkt. Jeg skal koncentrere mig om, at forretningsudvikle og sørge for at sikre den rette omsorg for vore brugere. Vi vil derfor øjeblikkeligt søge efter en ny direktør. Derudover vil vi lede efter de rette kompetencer til vores bestyrelse.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.