Kun 3 ud af 23 adspurgte handicaporganisationer mener, at kommunerne i tilstrækkelig grad støtter op om teknologiske løsninger til mennesker med handicap.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Disability Tech Denmark.
Og det er ikke, fordi teknologierne mangler. Apps, VR-briller og digitale støtteværktøjer findes allerede og er ofte både brugervenlige og billige. Problemet er, at kommunerne ikke har overblik over muligheder, der allerede er på markedet:
- Vi oplever, at kommunerne simpelthen ikke er gearet til at følge med den teknologiske udvikling. Det kræver både viden, ledelsesmæssigt fokus og investeringer, og det kan være svært at prioritere i mange kommuner, fortæller Dorte Nørregaard, direktør i Videnscenter om Handicap, til DK Nyt.
Faktisk fremhæves kommunerne i undersøgelsen som én af de primære barrierer for udbredelsen af teknologiske løsninger, der kan hjælpe mennesker med handicap. Der er med andre ord behov for mere viden om de kommunale og lovgivningsmæssige muligheder og potentialer for, at udbredelsen af de teknologiske løsninger til målgruppen bliver mere fleksibel, lyder det i undersøgelsen, som er udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen og Videnscenter om handicap.
Teknologi skal være meningsfuld
Undersøgelsen peger på flere barrierer, herunder bl.a. manglende kompetencer blandt medarbejdere, uklare regler for visitation, usikkerhed om økonomi, forskelligartede bevillingssystemer og fravær af systematisk brugerinvolvering.
Ifølge Dorte Nørregaard er det især et problem, at teknologierne ofte købes centralt og rulles bredt ud, uden at tage udgangspunkt i den enkeltes behov:
- Det kan betyde, at man som borger får udleveret en løsning, der slet ikke passer til deres hverdag. Teknologi virker kun, hvis den er meningsfuld og tilpasset brugeren, understreger hun.
Spiller økonomien også en rolle i det her, eller handler det udelukkende om manglende fokus og viden på området?
- Økonomien spiller helt sikkert en rolle. Det er de samme udfordringer, vi ofte ser i kommunerne med kortsigtede investeringer og et generelt fokus på drift frem for udvikling, forklarer Dorte Nørregaard og fortsætter:
- Det er jo ofte sådan, at når driftsbudgettet først er lagt, så er der ikke mange midler tilbage til at tænke nyt eller langsigtet. Samtidig mangler der incitamenter til at arbejde med det her område - også fra nationalt hold. Der er heller ikke nogen klare finansieringsmodeller, som viser, hvordan man konkret kan gribe det an, og hvordan det skal præsenteres.
Efterlyser nationalt løft
Konsekvensen er, ifølge undersøgelsen, at mennesker med handicap risikerer at blive stillet meget forskelligt afhængig af kommune, økonomisk råderum og individuel, opsøgende evne. Det skaber en risiko for teknologisk ulighed.
- Vi ser tendenser til et A- og B-hold. Dem, der kan selv, opsøger og bruger løsningerne. Dem, der har brug for støtte, bliver ofte ikke præsenteret for mulighederne, siger Dorte Nørregaard.
Videnscenter om Handicap og alliancen bag Disability Tech Denmark anbefaler, at der etableres kommunale forsøgscentre, hvor brugere, fagpersoner og teknologileverandører sammen kan teste og udvikle løsninger i praksis. Samtidig peger de på behovet for et nationalt vidensløft og mere målrettet politisk opmærksomhed.
- Vi har brug for et strukturelt løft, der både opkvalificerer medarbejdere og sikrer bedre rammer for implementering. Ellers går vi glip af et stort inklusionspotentiale, siger Dorte Nørregaard.
Ifølge direktøren skal teknologien ikke erstatte omsorg og menneskelig støtte, men være et supplement, der kan styrke selvstændighed og livskvalitet og aflaste et presset system. Derfor foreslår Disability Tech Denmark også, at der udvikles en national strategi for området, så kommunerne ikke står alene med ansvaret.
- Det er ikke rimeligt, at det i dag er op til den enkelte kommune, om man som borger med handicap får adgang til den rette teknologi. Vi har brug for en fælles retning og nogle redskaber, der gør det lettere at finde vej i et komplekst og hastigt udviklende landskab, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
