dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
2.939.901 borgere er færdige med deres vaccination.
Philip Davali, Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne er nu færdigvaccinerede

644 personer er testet positive for corona det seneste døgn. For ottende dag i træk er der ikke registreret nogen coronarelaterede dødsfald.
25. JUL 2021 14.23

Det seneste døgn har 644 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

De 644 smittetilfælde er fundet blandt 64.947 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget. Andelen af positive prøver har det seneste døgn dermed ligget på 0,99 pct.

Der er også foretaget 120.273 lyntest det seneste døgn. Positive resultater fra lyntest fremgår dog ikke af opgørelsen fra SSI, da der er for en vis usikkerhed forbundet med resultaterne fra kviktest.

På landets hospitaler er 59 patienter nu indlagt med coronavirus. Det er tre flere end lørdag. Ud af de 59 indlagte er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af respirator. Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn.

Det er ottende dag i træk uden coronarelaterede dødsfald. Under epidemien er indtil videre 2.542 personer i Danmark, der er døde, mens de har været smittede.

60 pct. over 16 år er færdigvaccineret

Danmark runder en milepæl i udrulningen af vaccinerne mod corona. Nu er halvdelen af danskerne nemlig færdigvaccinerede. Søndag er 50 pct. af den danske befolkning færdigvaccineret mod corona.

Det betyder, at 2.939.901 borgere er færdige med deres vaccination. Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

Ministeriet oplyser også, at for borgere på 16 år og opefter, som var dem, der først fik tilbuddet om vaccinen, er 60,78 pct. færdigvaccinerede.

Når man ser på landets regioner, viser tal fra lørdag, at Region Sjælland var den region, som havde færdigvaccineret flest. Her var 54,4 pct. færdigvaccineret. Herefter kom Hovedstaden, Nordjylland og Syddanmark. Den region med færrest færdigvaccinerede lørdag var Midtjylland med 48,8 pct.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-er-nu-faerdigvaccinerede

GDPR