
HALSNÆS: Flextrafik gør det muligt at koordinere alle kommunens kørsler til for eksempel læge eller speciallæge, til genoptræning, til specialklasser, handicappede og andre områder, hvor kommunen efter lovgivningen skal tilbyde transport.
Ved at indføre Flextrafik ønsker Halsnæs Kommune at give alle borgere let adgang til kollektiv trafik samtidig med, at kommunens egen kørsel kan koordineres bedre og der samlet set kan opnås en besparelse.
Lokale vognmænd skal med
Kørslen under Flextrafik udbydes af Trafikselskabet Movia hvert år, og der er omkring 120 små og store vognmænd, der kører på kontrakt.
- Det er en stor fordel, at lokale vognmænd kan være med, og Halsnæs Kommune opfordrer alle de lokale vognmænd til at byde ind, næste gang Movia udbyder kørslen under Flextrafik, siger Jørgen L. Hansen (SF), formand for Udvalget for Miljø og Teknik.
- Jeg tror, at kommunen vil få stor glæde af Flextrafik. Især vil mange af kommunens ældre borgere få nye muligheder for nemt at komme omkring. Kommunen vil samlet få en besparelse på kørsel. Og i og med, at ordningen betyder, at der køres mindre, er Flextrafik også til fordel for miljøet, siger altså miljø- og teknikformanden.
Dyrere end bus - billigere end taxa
En del af Flextrafik er såkaldt Flextur, der er en mulighed, alle borgere kan benytte sig af. Det koster mere end en almindelig busbillet at bruge Flextur, men mindre end en taxa. Til gengæld kan borgeren blive afhentet ved sin adresse og kørt derhen, hvor borgeren vil.
Flextur er især en fordel for borgere, der bor langt fra en station eller et busstoppested. Ofte bruges Flextur til at komme til nærmeste station, på besøg, i biografen eller lignende. Flextur kører hver dag mellem kl. 6-23.
Når Flextrafik bliver indført fra den 1. oktober 2011, er der fra samme dag adgang til at bestille en Flextur. Det kan gøres over internettet eller ved at ringe til Movia.
I de følgende år vil resten af kommunens kørsel blive flyttet til Flextrafik, efterhånden som eksisterende kontrakter udløber.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.