dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Halsnæs er tredje kommune der indfører borgerdrevne forslag

Rødovre var den første kommune, siden kom Albertslund, og nu beslutter et 11-10-flertal i Halsnæs at indføre muligheden
29. JUN 2017 14.04

HALSNÆS: På forslag af byrådsmedlem Qasam N. Ahmad (ALT) har et flertal på 11-10 i byrådet i Halsnæs i denne uge principielt indført borgerdrevne forslag, som det tidligere også er sket i Rødovre og Albertslund.

Tanken er, 'at en engageret gruppe borgere på denne måde kan rejse en politisk diskussion om emner, som har betydning for lokalsamfundets funktion eller udvikling, uden at forslaget skal kanaliseres igennem et bestemt parti' lyder det i indstillingen, der bygger ovenpå, hvad partiet Alternativet fik igennem på Christiansborg, hvor Folketinget med stort flertal vedtog forslaget i 2016.

Ordningen skal i gang senest i 2018 i et toåtigt forsøg, og ifølge Qasam N. Ahmad er tilsvarende forslag også under udvikling i Høje-Taastrup  og Københavns Kommuner.

Nu skal forvaltningen gå videre med modellen, der tænkes at skulle være 'let og ubureaukratisk at implementere for forvaltningen samt nemt og lige til at gå til for borgerne'.

En løsning kan være, at der på www.halsnaes.dk oprettes en side, hvor man som borger kan stille sit forslag eller emne, man gerne vil have på dagsordenen i kommunalbestyrelsen. Hvis man ønsker at skrive under på et forslag, skal man logge ind med sit nem-id og sætte sin 'underskrift', fremgår det af indstillingen.

For forslaget i Halsnæs stemte 11 fra S, SF, EL og ALT, mens 10 fra V og DF var imod.

I Folketinget fordelte partierne sig noget anderledes, idet det var V og S, der var imod, imens beslutningsforslaget blev stemt igennem af medlemmer fra ALT, EL, SF, R samt K og LA.

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/halsnaes-er-tredje-kommune-der-indforer-borgerdrevne-forslag

GDPR