
BORNHOLM: Der er meget vrede i samfundet, og det er politikernes rolle at tage den følelse alvorligt, mener Alternativets leder, Uffe Elbæk. Det siger han i sin tale på årets Folkemøde på Bornholm, der blev skudt i gang torsdag og varer til søndag.
- Noget kan skyldes, at der bliver truffet mange forkerte beslutninger på Christiansborg, for det gør vi. Når frustrationen og utrygheden tager hinanden i hænderne, er det en meget farlig demokratisk cocktail, siger Uffe Elbæk i sin partiledertale.
Derfor åbner han op for, at borgerne og vælgerne i langt højere grad skal inddrages i både partiets egen politik, men også i det, der foregår på Christiansborg.
Danmark skal for fremtiden dele magten i stedet for at centralisere den, hvis det står til Alternativet.
- Det er noget, der ligger Alternativet utroligt meget på sinde. Vores ambition er at flytte det repræsentative demokrati i Danmark til det involverende.
- Vi skal have en langt mere direkte kultur, hvor der bliver bygget bro. En demokratisk bro, siger Uffe Elbæk.
Det skal blandt andet ske gennem borgerdrevne beslutningsforslag, lyder initiativet, som Alternativet snart vil sætte i gang.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.