Habilitetssag mod Silkeborg-borgmester døde hurtig igen

KORT NYT20. DEC 2019 10.08

SILKEBORG: Tvivlen om Silkeborg-borgmester Steen Vindums (V) habilitet på grund af et privat bekendtskab med en entreprenør er blevet bortvejret næsten lige så hurtigt, som den kom op. Et juridisk notat fra KL afviser, at der skulle være nogen problemer.

Borgmester Steen Vindum er ikke overrasket, eftersom han aldrig selv har opfattet sig som inhabil, siger han til Midtjyllands Avis. Han bemærker samtidig, at 'det er naivt at tro at kritikken forstummer', men erklærer også, at 'det lever jeg med'.

Kritikken af Steen Vindum opstod i forlængelse af en anden habilitetssag for et andet byrådsmedlem, men i relation til samme entreprenør. Oppositionspartiet Socialdemokratiet tager ifølge JP Aarhus KL's frikendelse af borgmesteren til efterretning og vil ikke gøre mere ved sagen.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt