Gyldne bånd til historien: Sådan fik borgmestre deres kæder

Det er guld og sterlingsølv. Nogle er endda prydet med safirer, lavet i grønlandsk guld, har segl og motiver af ældgamle vartegn. Og hvert fjerde år forsøger folkevalgte at få fingrene i dem. 

Men de er kun til låns. 

Og sådan har det været i snart et århundrede siden den første borgmesterkæde kom til Danmark. Trods strukturreformer og skiftende politiske vinde overrækker borgmestre traditionen tro den dag i dag stadig gyldne kæder til deres arvtagere. 

De er indbegrebet af magt. Men kæderne er også meget mere end det. 

- Pointen med borgmesterkæder er at understrege byens selvstændige betydning. Hvis man er borgmester i en stor by, så har man politisk magt, men man har også en lang historisk tradition, forklarer seniorforsker på Nationalmuseet Mikkel Thelle:

- Fortid, nutid og fremtid bliver flettet sammen i de her borgmesterkæder.

Kun 13 kommuner har ikke en borgmesterkæde, viser en rundspørge udført af DK Nyt og Kommunen.dk. Nogle af de 13 kommuner har kæder fra en eller flere kommuner fra før kommunesammenlægningen, som de ikke bruger. 

Symbol på magt

Borgmesterkæden kom til Danmark i 1930’erne, men traditionen var allerede udbredt i store dele af Europa lang tid inden da.

I middelalderen og renæssancen udviklede en række byer i Europa sig til at få større og større magt. Og det skulle ses.

- Ligesom en konge eller fyrste har haft en krone, et guldæble eller et scepter, så havde byens ledere denne her kæde som en form for regalia eller symbol, siger Mikkel Thelle. 

Han fremhæver både de hollandske byer og særligt tyske byer, hvor lokale burgermeistere - heraf ordet borgmester - begyndte at gå med kæder.

En stor del af de danske kæder kan dateres tilbage til mellem 1950’erne og 1970’erne. I samme periode var den danske velfærdsstat også under hastig udbygning. I 1971 bliver en kommunalreform også grobunden for helt nye kommuner. 

- Det bliver vigtigt efter 1971, hvor kommunalreformen kommer. Der er jo en del kommuner, der bliver slået sammen. De nye kommuner får måske brug for en identitet, som de kan brande sig på, siger Mikkel Thelle.

Et særligt tillidserhverv

Men hvorfor overhovedet have guld- og sølvkæder i de moderne kommuner?

Svaret findes måske i Odsherred Kommune, der før 2022 var uden kæde. 

Det ændrede Poul Johansen Fonden med en donation. Efter en designkonkurrence skabte lokale kunstnere en kæde, som blev overrakt til den nyvalgte borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred).

Mads Bøttger, der er formand for fonden, forklarer, at gaven skal betragtes som en hyldest til borgmesterembedet og kommunen.

- Den giver borgmesterembedet noget pondus. Borgmesteren bliver også mindet om, at det er hele kommunen, som man repræsenterer, og at det at være borgmester for borgerne er et særligt tillidshverv. Det er en person, som vælger at vie sit liv til det – i hvert fald i en periode. Det må vi gerne hylde.

Kæden har 22 led, som viser Odsherreds historie og kendetegn. Det største led er udformet i bronze og sort moseeg og henviser til Solvognen. Og netop det at fremhæve kommunens historie har været særligt vigtigt.

- Vi er en kommune, som er kendt for kunst og kultur, og derfor synes jeg bestemt også, at vores borgmester skal bære en kæde som repræsenterer det, siger Mads Bøttger og fortsætter:

 - Efter vi fik lagt tre kommuner sammen, som havde hver deres egne værdier, logikker og narrativer, så fik vi koblet det sammen på en ny måde ved, at vi fik en fælles borgmesterkæde. Den er med til at skabe identitet for borgerne.

Læs alle artikler i serien om landets borgmesterkæder her, eller læs hele historien om borgmesterkædernes historie og betydning på Kommunen.dk.