Grønne områder højst 300 meter væk i ny kommuneplan

KØBENHAVN: En by med flere grønne områder, kortere afstand til grønne og blå områder og flere boliger, der er til at betale. Det er den udvikling af byen, som københavnerne kan se frem til de kommende år.

Torsdag aften sagde Borgerrepræsentationen i København ja til forslaget til en ny kommuneplan, der sætter retningen for byens fysiske udvikling de kommende 12 år, skriver kommunen.

- Det er helt afgørende, at København ikke bliver en VIP-by, der er forbeholdt dem med de allertykkeste tegnebøger. Derfor skruer vi op for byggeriet af almene boliger. Og det er samtidig hjerteblod for mig, at København skal blive endnu grønnere, når vi udvikler byen, så alle københavnere har adgang til attraktive grønne områder og kan indånde ren luft, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Maks. 300 meter til grønt
I kommuneplanen sætter Københavns Kommune en målsætning om, at københavnerne maksimalt har 300 meters gåafstand fra deres bolig til et grønt område. Derfor skal byen have en række nye grønne åndehuller. I den nye bydel Godsbaneterrænet på Vesterbro vil man eksempelvis etablere en stor park og nye fodboldbaner. Samtidig vil man holde bebyggelsestætheden nede og bevare historiske bygninger.

Derudover arbejdes der videre med at etablere nye stiforbindelser rundt i byen, så københavnerne let kan komme til et grønt område.

Samtidig kommer der flere københavnere på stierne. Med en ventet befolkningstilvækst på op til 100.000 nye borgere frem mod 2031, lægges der i kommuneplanen op til, at der skal bygges 60.000 nye boliger frem til 2031 - eller hvad der svarer til 5.000 om året. Ambitionen er, at boligudbuddet i København skal matche efterspørgslen, så man undgår store prisstigninger på boligmarkedet.

Kommunen vil derudover stille krav til, at hver fjerde nye bolig skal være almen for at skabe flere boliger, der henvender sig bredt - til lønmodtagere, studerende og ældre, samt til de svageste grupper i byen. Samtidig vil man åbne op for, at der bygges flere små boliger.

Færre biler skal give københavnerne renere luft
Kommuneplanen får også betydning for bilernes rolle i byen. Blandt andet sænker man parkeringsnormen i nybyggerier med 30 pct., så bygherren ikke etablerer lige så mange parkeringspladser som tidligere.

Samtidig er det besluttet, at der skal indføres helt eller delvist bilfri områder i byudviklingsområder som Nordhavn og Godsbaneterrænet. Ved et helt eller delvist bilfrit byområde forstås som et område med ingen eller færre parkeringspladser. Parkering kan samles i et parkeringsanlæg, fx i udkanten af området.

Derudover vil man fremme brugen af delebiler. Én delebil med fast parkeringsplads kan nemlig erstatte fem til ti privatbiler. Derfor efterspørger man i kommuneplanen lovgivning, der tillader kommunen at stille krav om, at et vist antal parkeringspladser skal reserveres til el- og delebiler. Det tillader planloven ikke på nuværende tidspunkt.

Tiltagene skal være med til at reducere CO₂-udledningen og bidrage til at nå kommunens ambition om at blive verdens første CO₂-neutrale by i 2025. De skal samtidig give københavnerne renere luft.

Kommuneplanen blev vedtaget torsdag aften med 33 stemmer for og ni imod, mens ti undlod at stemme.

MG

Fakta

• Kommuneplanen 2019 var i offentlig høring fra 27. august 2019 til 22. oktober 2019, og i supplerende høring fra den 11. december 2019 til den 15. januar 2020. I høringsperioderne blev der i alt afgivet 1.781 høringssvar. Til sammenligning modtog kommunen 139 høringssvar til kommuneplanen i 2015.
• De konkrete anlægsprojekter skal finansieres gennem de kommende års budgetforhandlinger.
• Med kommuneplanen ændrer kommunen i bestemmelserne for størrelsen på byens boliger. Før har det været et krav ved nybyggeri, at 75 procent af boligerne i gennemsnit skulle være 95 kvadratmeter store, men med kommuneplanen sættes 50 procent af kvadratmeterne fri, så der kan bygges flere mindre, billigere lejligheder.