Kiks i Borgerrepræsentationen gav flertal imod Lynetteholm

KORT NYT28. FEB 2020 9.32

KØBENHAVN: En procesfejl under en afstemning i Københavns Borgerrepræsentation betød torsdag aften, at der overraskende blev konstateret et flertal imod den del af en ny kommuneplan, der muliggør etableringen af den kunstige ø Lynetteholm med tilhørende tunnel under Københavns Havn, skriver TV2 Lorry.

Årsagen til miseren var, at Venstre stemte det modsatte af, hvad partiet egentlig ville, ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) på grund af 'en menneskelig fejl borgerrepræsentationens sekretariat'. Reelt er der stadig flertal for planerne, siger hun.

Venstre har indgivet 'en protokolbemærkning, hvor vi gør opmærksom på fejlen', men ifølge De Konservatives gruppeformand, Jakob Næsager, kan man ikke sådan stemme om eller omgøre sin stemme, når først den er afgivet, og derfor er Københavns Kommunens støtte til Lynetteholm og havnetunnellen officielt trukket, siger han. Med tilføjelsen at 'heldigvis er det jo noget, Folketinget og staten vælger i sidste ende'.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt