

GRIBSKOV: Færre medlemmer i partierne, der er parat til at stille op som valgtilforordnede, og murren i krogene over for lave diæter har fået byrådet i Gribskov til at hæve dem.
En del af baggrunden er også, som det fremgår af sagsfremstillingen, at flere af borgerne, som før har været valgstyrere og tilforordnede, har nået en alder, hvor det kan være svært at magte en lang valgdag.
På byrådsmødet i denne uge godkendte et enigt byråd at forhøje taksten til 1.780 kr., hvor den i flere år har ligget på 890 kr.
På valgdagen møder valgstyrere og tilforordnede kl. 7 om morgenen, hjælper med at gøre klar, passer valgborde, betjener stemmebokse og overvåger stemmeurner i løbet af valgdagen. Når valghandlingen slutter kl. 20, bistår de med optælling, oprydning og med at pakke sammen.
Skiftehold
Gribskov har omkring 120 valgstyrere og valgtilforordnede på valgdagene, og som en tilføjelse er der nu kommet en mulighed for skiftehold. I stedet for en lang dag fra kl. syv morgen til langt ud på aftenen kan man nu nøjes med en halv dag - til halv honorering.
Forhøjelsen betyder en merudgift på 106.800 kr. årligt.
Reglerne giver mulighed for at forhøje taksten til 2.200 kr. for en valgdag, hvilket ingen af de kommuner, Gribskov har undersøgt i denne omgang, giver.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.