GREVE: En reduktion på to pct. af det samlede forbrug af el, vand og varme er målet med, at byrådet nu beder de fleste af kommunens institutioner overholde et grønt budget.
Byrådet har samtidigt oprettet en belønningspulje, så de institutioner, der overholder det grønne budget, selv får halvdelen af den økonomiske besparelse tilbage, når resultatet gøres op i 2013. Men der er også en tilskyndelse den anden vej, for modsat tidligere skal institutionerne nu selv betale for hele overskridelsen, hvis de ikke overholder budgettet.
- Vi håber på den måde at motivere institutionerne til en god energimæssig adfærd, siger borgmester Hans Barlach (K) og fortsætter:
- I de sidste par år har vi nedsat det samlede forbrug af el, vand og varme i de kommunale bygninger, og med det grønne budget ønsker byrådet at fastholde den positive tendens. Hvis vi alle sammen hjælpes ad med at spare på ressourcerne, har vi gjort vores for at sikre en mere bæredygtig fremtid.
Grønt budget er foreløbig planlagt til at gælde for et år, hvorefter byrådet vurderer, om det skal fortsætte.
Foto: http://www.flickr.com/photos/traftery/4329653977/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.