SYDDJURS: - Nu ligger grænserne for Danmarks anden nationalpark fast. Med den brede politiske enighed der er opnået i dag om afgrænsningen får nationalparken et solidt og stabilt fundament. Det bliver den første nationalpark tæt på en storby, og jeg håber, at både de lokale borgere og århusianerne vil tage godt imod parken, når den åbnes senere på måneden, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og fortsætter:
- Der har været en god lokal debat om Nationalpark Mols Bjerge. Arbejdet med nationalparker bygger på frivillige aftaler og lokalt engagement. Den enkelte lodsejer vil ikke blive mødt med krav, men vil i stedet kunne forvente nye muligheder for at indgå frivillige aftaler med nationalparkbestyrelsen, for eksempel om ændret drift mod betaling.
Afgrænsningen for parken følger forslaget der har været i høring. En samlet forligskreds bag Nationalparklovgivningen - hvilket vil sige alle Folketingets partier på nær Enhedslisten - bakker op om afgrænsningen.
Nationalparken dækker i alt ca. 180 km2 og rummer en mangfoldighed af landskaber, natur og kultur. Her er store bakkedrag og dødishuller. Her er en mosaik af store og små naturperler, kystnatur, skovområder og af både dyrkede og mere ekstensivt græssede landbrugsarealer. Og så er her et væld af kulturhistorisk værdier med fortidsminder, mølle- og borganlæg, herregård- og landsbymiljøer og Ebeltofts gamle købstad.
Bekendtgørelse og bestyrelse på vej
I løbet af de næste par dage, vil miljøministeren udstede den endelige bekendtgørelse og offentliggøre sammensætningen af nationalparkens bestyrelse.
Nationalpark Mols Bjerge indvies den 29. august med en folkefest med deltagelse af blandt andre Hendes Majestæt Dronning Margrethe den II, miljøminister Troels Lund Poulsen og erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen. Samme dag træder bekendtgørelsen i kraft.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.