Netop med tanke på at styrke ferie- og friluftstilbuddene i den kommende nationalpark sendte Skov- og Naturstyrelsen tidligere på året en ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond. Ansøgningen indeholdt bl.a. disse initiativer:
• Yderligere 27,5 km cykel- og vandrestier. På den måde får feriegæster og andre besøgende i nationalparken fremover mere end 100 kilometer stier, der vil forbinde de mange naturperler og seværdigheder i nationalparken
• Opsætning af skilte og informationstavler ved både indfaldsveje, parkeringspladser, på stier og ved seværdigheder i og omkring den kommende nationalpark
• Et oplevelsescenter ved Kalø, der bl.a. skal fortælle gæsterne om områdets kulturhistorie
• Et oplevelsescenter ved Mols Bjerge, som især skal formidle områdets spændende natur og hvilke naturoplevelser gæsterne kan få i nationalparken
• Flere ridestier i og omkring Mols Bjerge
• Fem steder langs kysten vil der blive gjort en ekstra indsats for friluftslivet og der vil blive etableret primitive overnatningsmuligheder ved vandet.
Det er disse projekter Feriefonden nu har givet 29,4 millioner kr. til. Den resterende del af udgifterne på 45,2 millioner kr. finansieres af Skov- og Naturstyrelsen og Syddjurs Kommune i fællesskab, der har udformet projekterne i et tæt samarbejde.
Det er anden gang at Arbejdsmarkedets Feriefond giver en million-gave til en nationalpark i Danmark. I maj i år gav fonden 30 millioner kr. til landets første nationalpark – Nationalpark Thy. De mange millioner blev givet til bl.a. cykelstier, fugletårne og handicapstier. Nationalpark Mols Bjerge forventes, at åbne sensommeren 2009.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.