
GENTOFTE: Gentoftes borgmester Michael Fenger (K) lægger op til, at kommunen sløjfer en tidligere vedtaget skattestigning for 2025 på 0,22 procentpoint og i stedet sætter skatten ned med 0,1 procentpoint, skriver sn.dk.
– Vi har haft nogle gode år med gode skatteindtægter, så vi er simpelthen endt med flere penge i kassen end forventet. Men vi er underlagt en hård styring af både vores drift og anlæg, og vi er ikke en bank, så derfor synes jeg, pengene skal tilbage til borgerne, lyder det fra borgmesteren.
Han lægger op til, at forslaget bliver del af de kommende budgetforhandlinger, og en vedtagelse vil betyde, at den kommunale skatteprocent næste år ville lande på 24,24 i stedet for planlagt på 24,56.
Bag den toårige budgetaftale fra 2022 med skattestigninger er De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten. En beslutning om at sænke skatten skal, ligesom skattestigninger, formelt godkendes af Indenrigsministeriet. Hvilke kommuner, der ønsker at sænke eller hæve skatterne, er der først overblik over i forbindelse med kommunernes budgetproces til august-september.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.