GENTOFTE: Sidste års toårige budgetaftale betyder ikke overraskende, at der er i år er samme enstemmighed bag bekræftelsen af, at aftalen også gælder for 2024. Ikke uden justeringer, men dem er der også enighed om.
En endnu ældre aftale lever også videre i 2024-budgetaftalen, nemlig endnu en skattestigning som følge at udligningsreformen. I 2024 bliver den på 0,17 procentpoint. Den femte og sidste skattestigning på den baggrund bliver på 0,22 procentpoint i 2025.
Trods diverse udfordringer konstaterer aftalepartierne "med tilfredshed", at Gentofte stadig har en robust økonomi. Justeringerne i forhold til den to årige budgetaftales første år er da også kun i opadgående retning, men få i antal og beskedne i beløbsstørrelserne. I alt summer de op til 12 mio. kr. i 2024 stigende til 14 mio. kr. i 2027.
Partierne bag budgetaftalen er De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmøde 12. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.