ODDER: En ny genbrugsbutik, en såkaldt værdicentral, som snart åbner i Odder og skal drives af Renosyd, vil have særligt fokus på genbrug af byggematerialer. Rester fra nye terrasser og andre gør det selv-projekter er nemlig blandt de ting, som besøgende på genbrugspladsen lidt længere nede ad vejen ofte stiller til genbrug, oplyser affaldsselskabet.
I forvejen har Renosyd en lignende værdicentral i Skanderborg, som også sælger de ting, borgerne har stillet til genbrug. I begge kommuner er affaldsmængderne steget under coronakrisen, og den udvikling vil man gerne have vendt.
Forud for åbningen af den nye værdicentral har man etableret et samarbejde med de øvrige genbrugsbutikker i kommunen for at synliggøre mulighederne for genbrug, blandt andet med et kort over de øvrige genbrugsbutikker.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.