Fynske kommuner forbereder plejepladser til syge

KORT NYT18. MAR 2020 10.23

På Fyn forbereder en række kommuner ledige pladser på pleje- og ældrecentre, så de i en begrænset periode kan gives til ældre, indlagte patienter og dermed frigive plads på sygehusene. Det skriver TV2 Fyn.

I Nordfyns Kommune er seks borgere allerede rykket ind på en midlertidig plads på plejecentret Fredebo, og Odense har 20 pladser klar, fortæller chef for sundhed i Odense Kommune, Charlotte Scheppan, til TV2 Fyn.

Flere fynske kommuner har også rakt ud efter pensioneret plejepersonale, som kan træde til, hvis nogle medarbejdere bliver smittet selv.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev