SVENDBORG: - Nu handler det om, at vi fortsætter arbejdet og bliver endnu mere konkrete i forhold til hvilke muligheder Femern-forbindelsen vil give det sydfynske område. Derfor er de seks millioner kroner, der er afsat i den nye trafikaftale i Folketinget et første og meget vigtigt skridt til de undersøgelser, der nu skal i gang, siger Lars Erik Hornemann.
Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann er en glad mand. Og han lægger ikke skjul på, at han er meget tilfreds med, at trafikminister Lars Barfoed (K) fik et stort flertal i Folketinget med til at give seks millioner kroner til at sætte en forundersøgelse i gang, der skal se på mulighederne for at forbinde Sydfyn og Langeland samt Lolland med en hurtig forbindelse til Femern-broen, der efter planen skal stå færdigt i 2018, skriver Svendborg Kommune.
Et bredt flertal i Folketinget har været meget positive overfor planerne, som Svendborg og Langelands borgmestre præsenterede for Folketinget og trafikministeren tidligere på året i rapporten, 'Fra omvej til genvej - Fyn og Femern via Lolland'.
Siden hen er også Lolland Kommune blevet en part af projektet.
Spin-off-effekt
Hovedessensen i planerne er, at en kommende Femernforbindelse mellem Lolland og Tyskland kan få spin-off for både Fyn og Langeland samt Femern-forbindelsen. Det skal ske via en nytænkning af trafikforbindelsen mellem Fyn, Langeland og Lolland, nemlig den såkaldte 20-20-20-model.
En trafikmodel der via en forbedret og hurtigere vejforbindelse mellem Svendborg og Spodsbjerg, skal sende trafikanterne direkte ombord på nye hurtigfærger mellem Spodsbjerg og Tårs. Herfra videre til den faste Femernforbindelse. Alt sammen i et tidsinterval der hedder tyve minutter fra Svendborg til Spodsbjerg, tyve minutter med færgen mellem Spodsbjerg og Tårs og herefter tyve minutter på landevej fra Tårs til Femernforbindelse.
- For Femern-forbindelsen vil den nye vejforbindelse også have en positiv effekt, da den vil give mere trafik. Hertil kommer at hele projektet vil fungere som et regionalt udviklingsprojekt for hele Sydfyn og Lollands-området. Både i forbindelse med bosætningsplaner og mulighederne for at trække mere erhverv og flere turister til områderne, siger Lars Erik Hornemann.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.