FYN: Fynske borgmestre har været på tur til Barcelona betalt af Grundkort Fyn A/S. Den fire dage lange tur til Barcelona foregik i april. Formålet var at se på spanske kort og matrikelsystemer, skriver Fyens Stiftstidende.
Med på turen var borgmestrene Jan Boye (K), Jørn Terndrup (V), Bent Dyssemark (V), Jørgen Otto Jørgensen (S), Palle Hansborg-Sørensen (S), og Finn Brunse (S).
En DF-kandidat fra Assens kritiserer turen. Og borgmester Finn Brunse fra Assens, der er formand for Grundkort Fyn A/S, har afvist avisens ønske om at få aktindsigt i programmet for Barcelona-turen.
- Når man leder en virksomhed, skal man sikre, at virksomheden udvikles. De betyder blandt andet, at man skal hente inspiration, siger Finn Brunse som begrundelse for turen.
Fynske politiker-rejser var også i søgelyset for tre år siden, da kommunale kroner blev brugt på en tur til Athen. Statsforvaltningen gik ind i sagen og kendte Odense Kommunes tilskud til borgmester Jan Boyes deltagelse i turen ulovligt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.