dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Ulla Hilden.

Fusion er ikke forsøg på at undgå regionernes død

Styrket samarbejde og bedre gennemslagskraft for det decentrale Danmark er kernen i planen om fusion mellem KL og Danske Regioner
21. NOV 2014 11.09

En fusion skal styrke det decentrale Danmark - og er intet skridt, der skal forsøge at undgå regionernes nedlæggelse. Sådan lyder det fra hovedpersonerne i de to store interesseorganisationer efter dagens pressemøde.

Der er brug for en stærk varetagelse af det decentrale Danmarks interesser. Sådan lyder begrundelsen for at undersøge mulighederne for en fusion mellem KL og Danske Regioner. Planerne om fusion blev fremlagt fredag 10.30 på et pressemøde i København.

En fusion mellem KL og Danske Regioner vil betyde, at der sker en samling af kommuners og regioners interessevaretagelse, men vil ikke ændre på kommuner og regioners opgaver, lyder det i pressemeddelelsen, der blev udsendt umiddelbart efter pressemødet.

- Vi har drøftet igennem et stykke tid, og vi mener, at tiden er inden til at opruste og styrke det decentrale Danmark. Ved at gå sammen får vi en stærkere stemme, siger Martin Damm (V), formand i KL.

Bedre samarbejde om sundhed
Et af hovedmålene med fusionen bliver at skabe bedre service og større grad af samarbejde.

- Med en stærkere interesseorganistation vil vi styrke samarbejdet og sammenhængen i kommunerne og regionernes opgaver, vi vil blandt andet understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen og socialområde og et endnu stærkere fokus på den lokale erhvervsudvikling og beskæftigelse, siger næstformand i KL, Erik Nielsen (S).

Derfor håber de to formænd, at fusionen kan sikre et bedre udgangspunkt for at løse både kommunale og regionale opgave i fremtiden. 

- Vi har to velfungerende systemer, men udfordringen er sammenhæng, derfor er det at lave en stærk interesseorganisation, det der gør os effektive i fremtiden. Det her er et udtryk for, at vi gerne vil se på fremtidens udfordringer. I stedet for at vente på, at der kommer nogen udefra, tager vi selv stilling, siger Bent Hansen.

Kommunerne skal stå i spidsen
Den nye organisation baseres på samme model som gælder for begge nu, og formandsposten vil gå til en kommunalpolitiker, mens de to næstformændsposter besættes af hhv. en kommunalpolitiker og en regionspolitiker.

På direktør-siden er det planen, at KL's direktør skal være ny direktør, mens direktøren for Danske Regioner bliver vice-direktør. Om der skal fyres medarbejdere, svarer de to formænd ikke direkte på. Men der er effektiviseringspotentiale.

- Det er ikke regioner og kommuner, vi lægger sammen, og når vi lægger to organisationer sammen, bliver vi jo nok ikke flere medarbejdere. Men det er ikke det, der er målet, siger Martin Damm.

Ikke en livsforsikring til regionerne
Flere borgerlige partier har tidligere argumenteret for at nedlægge regionerne, men beslutningen om en fusion er ikke et forsøg på at undgå en sådan politisk beslutning, siger de to formænd samstemmende.

- Nej det kan jeg ikke se, det er, for opgaverne på sundhedsområdet forsvinder ikke, siger Bent Hansen.

Martin Damm vil ikke svare på, om det er en livsforsikring til Danske Regioner. Han understreger, at sammenlægningen er et partiuafhængigt projekt.

Tidsplanen for sammenlægningen afslører, at sekretariaterne bliver sammenlagt allerede i august 2016, mens den fuldbyrdede fusion bliver en realitet 1. januar 2018.

- Finansministeren kan også godt begynde at opruste nu, vi bliver en meget stærk organisation, siger Martin Damm.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fusion-er-ikke-forsoeg-paa-at-undgaa-regionernes-doed

GDPR