
Regionerne er på vej mod sit endeligt. Det er hvert fald sådan kommunalordfører Morten Marinus (DF) tolker det, hvis Danske Regioner vælger at indgå en fusion med KL.
- En fusion kan være første skridt på vejen til et endeligt for regionerne. Når de ikke engang selv mener, at de har brug for et selvstændigt talerør, har de måske ikke så meget lyst til at kæmpe den kamp længere, siger ordføreren.
Han forventer desuden, at de to parter vil have svært ved at enes, når de skal til forhandlinger med finansministeren. Derfor vil parterne ikke stå med en stærkere decentral stemme, som er et af målene med den forventede fusion.
- Både KL og Danske Regioner er jo til forhandlinger hvert år med finansministeren, og jeg kan sådan set ikke se, at de skal stå stærkere ved kun at møde op til én forhandling frem for til to, siger Morten Marinus.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.