Af Thomas Jensen
FURESØ: Overfor Furesøavis Lokalavisen har indenrigsminister Bertel Haarder (V) ellers sagt 'Mig bekendt skal den (den differentierede skat red.) køre videre i tre år, og det synes jeg Furesøborgerne skal glæde sig til, for så er krisen forbi.'
- Der er også andre kommuner i landet at tage hensyn til. Mig bekendt skal den køre videre i tre år, og det synes jeg Furesø-borgerne skal glæde sig til, for så er krisen forbi, siger indenrigsminister Bertel Haarder (V) til Furesø Avis.
- Jeg har et budskab til Furesø, og det er også at huske at gøre det, man selv kan gøre. Så har man nogle ønsker til hvad vi som regering kan gøre, og det har jeg absolut ingen kommentarer til, siger ministeren.
- Jeg tolker ikke udmeldingerne som negative i forhold til udfasning af den differentierede skat før 2013. Det ville være ødelæggende for kommunen at fortsætte med to skatteprocenter, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) til dknyt.
-Jeg er også helt enig med ham, at vi selv skal gøre noget. Vi vil bl.a. komme med effektiviseringer i hele organisationen.
Og det er ikke kun skatten, der drøftes mellem kommunen og ministeriet. Furesø får et særtilskud på 50 millioner kroner om året, men det slår slet ikke til.
- Vi mangler stadig 100 mio. kr. om året, så vi forhandler også om en gældssanering og en forhøjelse af særtilskuddet.
I løbet af foråret skal borgmester Ole Bondo Christensen (S) igen mødes med Bertel Haarder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.