dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frivillig arbejdskraft forbliver i Varde

Et to-årigt projekt i Varde med at øge livsglæde og kvalitet i kommunale institutioner gennem inddragelse af frivillige nærmer sig sin afslutning

VARDE: Projektet Kommunen og Civilsamfundet, der er støttet med 1 mio. kr. af Momsfondet, står foran en evaluering, og det ligger allerede nu fast, at projektet i adskillige tilfælde har opfyldt sit formål med at give brugerne af institutionerne en sjovere og bedre hverdag. Gennem hele projektet er der lagt vægt på at få skabt en sturktur i samarbejdet med frivillige og de kommunale institutioner.

Fx har man på en af kommunens skoler allieret sig med 10 'skoleonkler' - frivillige der er til stede på skolen fra 8-12 for at skabe ekstra aktivitet for specielt de mindste årgange. Skoleonkel-ordningen har skabt en bedre social kontakt og en tryggere hverdag, og der er i projektet indkøbt forskellige materialer, så skoleonklerne har kunnet være et reelt alternativ til anderledes aktiviteter.

-Den ordning fortsætter uændret, selv om støtten nu ophørt. Det samme gør fx et delprojekt i Blåvandshuk, hvor 7. klasses elever har undervist ældre indbyggere i brug af SMS og PC. Både de ældre og de unge har udtrykt stor begejstring over samværet, fortæller direktør for Social- og Sundhed i Varde Kommune, Erling S. Pedersen.

På et af byens store plejecentre, Carolineparken, har man gennem længere tid haft en del frivillige, der bl.a. har påtaget sig kiosk-salg, samvær m.m. Her har deltagelse i projektet bestået i at udbygge og strukturere samarbejdet mellem personale og de frivillige. Også det fortsætter fremover til stor glæde for såvel personalet, der får bedre tid til kontakten med beboerne, og de frivillige.

Erfaring til glæde for alle kommuner
I alt har kun fire kommuner valgt at deltage i projektet. Projektet i Varde har medført mange forbedringer, der har blivende værdi for kommunen, og derudover givet ny erfaring indenfor samarbejde mellem frivillige og institutioner, fortæller Erling S. Pedersen.

Også andre danske kommuner får nu glæde af de erfaringer, der er indhøstet, for kommunen hvor arbejder nu på en erfaringsopsamling, der også bliver tilgængelig for andre.

Læs mere

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frivillig-arbejdskraft-forbliver-i-varde

GDPR