Frikommuner fik hverken flere eller færre ledige i job

Syv frikommuner har gennemført mere end 70 forsøg på beskæftigelsesområdet de seneste fire år. De har ryddet op i procedurerne og er blevet fritaget fra en række statslige krav. For eksempel har de holdt færre ret- og pligtsamtaler og er blevet fritaget fra pligtaktiveringen. Formålet har bl.a. været at tilrettelægge indsatsen mere tværfagligt og med fokus på den enkelte lediges behov.

KORA har undersøgt resultaterne i frikommunerne, og analyserne viser, at frikommuneforsøgene spiller en meget lille rolle for, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse. Der er dog andre positive resultater af forsøgene. I nogle af frikommunerne er der for eksempel flere kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i uddannelse, og færre, der går rundt i langvarige sygedagpengeforløb.

- Forsøgene har givet kommunerne nogle nyttige erfaringer i, hvordan de kan lave indsatser på nye måder. De har erstattet de statslige procedurer med deres egne procedurer, som de oplever passer bedre til deres lokale behov. Og det har ikke ført til, at færre ledige er kommet i job, siger professor i KORA, Jacob Nielsen Arendt, som har stået for analysen.

Positive og negative sidegevinster
Flere af frikommunerne er lykkedes med at få flere kontakthjælpsmodtagere i gang med en uddannelse.

- Det er umiddelbart positivt, for det kan give dem nogle kvalifikationer, som stiller dem bedre i forhold til at komme i beskæftigelse på længere sigt, siger Jacob Nielsen Arendt.

Frikommunerne får også afklaret sygedagpengesagerne hurtigere. Men de har færre sygemeldte, som bliver delvist raskmeldte.

- Det er godt, at borgerne ikke går rundt i meget langvarige sygedagpengeforløb. Men de delvise raskmeldinger er normalt en god ting, fordi det kan være et vigtigt skridt på vej tilbage til arbejdsmarkedet, siger Jacob Nielsen Arendt.

Nationale reformer løsnede også statens styring
Sideløbende med frikommuneforsøget er der blevet vedtaget nogle nationale reformer, for eksempel sygedagpengereformen fra 2014 og beskæftigelsesreformen fra 2015. De rummer nogle af de samme elementer, som frikommunerne var i gang med at afprøve. For eksempel blev tidspunkter for afholdelse af obligatoriske ret- og pligtsamtaler lempet, og gentagen aktivering blev afskaffet.

Gevinsten ved frikommuneforsøgene kunne let blive udhulet efter reformerne, fordi andre kommuner opnår nogle af de samme fordele. Det ser dog ikke ud til, at frikommunernes resultater er blevet indhentet af de øvrige kommuner i takt med, at reformerne er blevet rullet ud.

• 
  • Frikommuneforsøget har varet fra 2012 til 2015, med mulighed for forlængelse til 2017.
  • Syv frikommuner har igangsat over 70 forsøg på beskæftigelsesområdet: Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.
  • Målet er at udvikle nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service på og gøre op med den statslige detailstyring, som har været særligt udbredt på beskæftigelsesområdet.
  • Frikommunerne har været fritaget fra de statslige krav til, hvor ofte man afholder samtaler mellem jobcentret og den ledige, og hvor ofte man sender de ledige i aktivering.
  • Forsøgene handler også om organiseringen på tværs af kommunens forvaltninger samt om at afprøve nye tiltag. For eksempel at inddrage frivillige og udvide brugen af virksomhedspraktikker.