dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Birgit S. Hansen (S) udtaler, at det er en meget sørgelig situation, men at det ikke kommer som noget chok. (Arkivfoto.)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Frederikshavn-borgmester om besparelser: "Vi skærer ikke i benet, men i marven"

Frederikshavns nye spareplan kommer til at ramme både serviceudgifterne og ansatte.
27. APR 2023 10.08

FREDERIKSHAVN: Frederikshavns Kommune har meldt ud, at der skal spares 30 millioner kroner på serviceudgifterne i 2024. Det svarer til én procent af det samlede kommunale budget. Det oplyser borgmester Birgit S. Hansen (S) til DK Nyt. 

- Vi gennemført besparelser de sidste ni år, og vi er simpelthen nødt til at fortsætte den på grund af det faldende befolkningstal, siger hun. 

Det kommer uundgåeligt til at betyde afskedigelser på blandt andet ældrepleje-, skole- og børnehaveområdet. Det er endnu ikke fastlagt, hvor mange afskedigelser, der er tale om. Dog er det allerede afklaret, at 25 lærere og pædagogisk personale har mistet deres job per 1. august 2023. Det skyldes et fald i børneantallet. 

- De ansatte er godt klar over præmissen ved det her. Derfor er det jo ikke en chokmelding, men stadig en meget sørgelig melding. Vi skærer ikke længere i benet, vi skærer i marven, siger Birgit S. Hansen.

Nu er det op til udvalgene

Henover sommeren skal udvalgene nu drøfte, hvilke konkrete konsekvenser besparelserne kommer til at have. Derfor kommer der henimod oktober også til at være mere konkrete oplysninger om, hvor mange fyringer der er tale om. 

- Vi kunne godt have vedtaget en besparelse på fire procent nu, men vi vil hellere tage det lidt ad gangen, så det ikke påvirker vores serviceydelser. Vi vil gerne sørge for at opretholde det niveau, vores ydelser har lige nu, siger Birgit S. Hansen til DK Nyt. 

Borgmesteren oplyser desuden, at der arbejdes på at finde frem til metoder, hvorigennem kommunen kan lokke borgere til kommunen og også trække investeringer i hus, så der kan undgås yderligere besparelser. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frederikshavn-borgmester-om-besparelser-vi-skaerer-ikke-i-benet-men-i-marven

GDPR