
FREDERICIA: Jobcentret i Fredericia risikerer at komme under skærpet tilsyn af Beskæftigelsesministeriet, viser nye tal fra Star. Det oplyser kommunen. Det skyldes antallet af rettidige samtaler og virksomhedsrettede tilbud, viser tallene.
Allerede sidste år viste kommunens egen analyseenhed det samme, og derfor er man i gang med at forbedre indsatsen på de to punkter.
- Vores strategi er at erkende vores udfordringer, lægge en plan og komme i arbejdstøjet. Det er der, vi er nu, og vores medarbejdere arbejder rigtig hårdt på at få alt det nye til at lykkes. Jeg er sikker på, at vi vil være helt fri af bunden, når reglerne om skærpet tilsyn træder i kraft næste år, siger Peder Tind (V), formand for Social – og Beskæftigelsesudvalget.
De nye regler regler træder først i kraft 1. januar, og derfor slipper Fredericis for skærpet tilsyn i første omgang. Men hvis reglerne trådte i kraft i dag, vankede der skærpet tilsyn.
Sidste år kom analyseenheden med 80 anbefalinger til, hvordan man undgår tilsynet, og der er i gang med at blive realiseret.
- Samtaler og en virksomhedsrettet indsats er to vigtige greb i den forandring, vi er ved at gennemføre. Det vigtigste for os er, at vores borgere og virksomhed kan mærke, at vi er på vej i den rigtige retning, siger Søren Larsen (S), næstformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.