
FREDERICIA: Forligspartierne bag budget 2020 ønsker at styrke den strategiske ledelse i Fredericia Kommune. Derfor blev der inden jul slået to nye stillinger op som koncerndirektører, og de er nu besat, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Som ny direktør for Børn- og Ungeområdet faldt valget på 52-årige Peter Mikael Andreasen, der kommer fra en stilling som børne- og familiedirektør i Jammerbugt.
- Med Peter Mikael får vi en kompetent og initiativrig leder med stor ledelseserfaring fra politisk styrede organisationer. Han besidder de kompetencer, ambitioner, gejst og handlekraft der skal til for, at vi kan komme i mål med vores målsætninger på Børn- og Ungeområdet, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).
Som direktør i Jammerbugt har Peter Mikael Andreasen haft ansvaret for Børne- og Familieforvaltningen.
Kendt ansigt som direktør for voksen- og ældreområdet
Som direktør for voksen- og ældreområdet har Fredericia Kommune valgt et kendt ansigt. Her er valget faldet på 45-årige Yelva Bjørnholdt Jensen, der i dag er koncernchef for social- og beskæftigelsesområdet.
- Vi har lært Yelva at kende som en meget kompetent leder, der kan sikre fremdrift og udvikling, og jeg er sikker på, at hun vil kunne sikre den fortsatte udvikling af den værdiskabende og ressourceorienterede tilgang til borgere, som vi er kendt for her i Fredericia, siger borgmester Jacob Bjerregaard.
Begge direktører tiltræder 1. marts, og de skal sammen med kommunaldirektøren stå for den strategiske ledelse af kommunen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.