DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Fredensborg inviterer borgere til klimakonference

KORT NYT20. JUL 2021 7.30

FREDENSBORG: Borgere i Fredensborg Kommune inviteres til at deltage i arbejdet med en langsigtet klimaplan for kommunen. Byrådet er allerede i gang med arbejdet og deltager i klimaprojektet DK2020, men nu skal borgere, foreninger og lokale virksomheder involveres og komme med forslag til en mere klimavenlig og bæredygtig kommune. Det skriver kommunen.

Inddragelsen i den nye klimaplan består af en klimakonference, hvor borgere 19. august kan komme og inspirere hinanden og byrådspolitikerne med mulige grønne løsninger og ambitioner. Konferencen kommer til at byde på oplæg og workshops om transport, energi, byggeri, affaldshåndtering, biodiversitet og klimatilpasning. Her er der mulighed for at komme med inputs og idéer til løsninger og mulige tiltag.

Byrådets ambition med konferencen er at få så mange idéer til lokale, grønne initiativer som muligt. Derfor har kommunen også oprettet hjemmesiden klima.idestorm.dk, hvor alle kan dele idéer, men også kommentere på andres både før og efter konferencen har fundet sted. Klimaplanen skal udarbejdes i forbindelse med DK2020 og senest være færdig i juni 2022.

mh