
Fra første juni 2012 og fire år frem vil Københavns overborgmester, Frank Jensen, være formand for Team Danmarks bestyrelse.
- Jeg er glad for, at Frank Jensen har sagt ja til hvervet som formand for Team Danmarks bestyrelse. Jeg er overbevist om, at Frank Jensen har det rette format til at løfte en opgave med så stor mediebevågenhed, som formandsposten i Team Danmark er forbundet med. Jeg glæder mig til at se, hvad Frank Jensen kan udrette med organisationen i de næste fire år. Samtidig har vi med genudpegningen af tre af de øvrige bestyrelsesmedlemmer sikret en kontinuitet i bestyrelsen, så Team Danmark kan fortsætte det gode arbejde, organisationen har leveret de seneste år, siger kulturminister Uffe Elbæk (R) i en pressemeddelelse.
Ministeren har genbeskikket tre bestyrelsesmedlemmer for samme periode; tidligere håndboldspiller Camilla Andersen, professor i idræt Else Trangbæk og major Niels Chr. Levin Hansen.
- Jeg glæder mig til at indtræde som formand i Team Danmarks bestyrelse. Team Danmark er for eliten. Ingen tvivl om det. Det drejer sig om at vinde medaljer til Danmark. En af grundene til, at jeg har sagt ja til posten, er, at jeg synes, at det er en spændende måde, vi i Danmark arbejder med udviklingen af eliteidrætsudøvere på. Det handler ikke kun om medaljer, men også om, at udviklingen af den enkelte eliteudøver sker på en samfundsmæssigt og socialt forsvarlig måde, siger den nyudråbte bestyrelsesformand, Frank Jensen.
Med beskikkelsen af de nye bestyrelsesmedlemmer tager bestyrelsen afsked med regionsrådsformand Carl Holst.
Team Danmarks bestyrelse består fra første juni 2012 af:
- Formand Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune
- Camilla Andersen, tidligere håndboldspiller og medejer af rejsebureauet Travel Sense Else Trangbæk, professor i idræt ved Kbh. Universitet
- Niels Chr. Levin Hasen, major, medlem af DIF's bestyrelse
- Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
- Jens Klarskov, adm. direktør Dansk Erhverv
- Ulrik Wilbek, landstræner i håndbold
- Susan Roulund, konsulent, medlem af DIF's bestyrelse
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.