Selvom fem nordsjællandske kommuner nu foreslår at inddrage ekstra 1100 hektar privatejet jord i en nordsjællandsk nationalpark, er afgræsningen langt fra sikret, når forligspartierne bag nationalpark-loven senere på måneden skal tage stilling til Kongernes Nordsjælland.
Tidligere har kommunerne nemlig hevet 6000 hektar ud af parken, hvilket fik partierne til at afvise forslaget som for uambitiøst, og Torben Hansen (S) mener ifølge Frederiksborg Amts Avis ikke, kommunerne har været oppe på dupperne.
- Der mangler 4900 hektar. Vi gav dem et meget stort vink med en meget stor vognstang om, at de skulle skele til styregruppens forslag. Kun 1100 hektar ekstra tyder ikke på, at de har skelet nok, siger han uden at ville lægge sig fast på en konsekvens.
- Der er tre muligheder. Man kan købe kommunernes forslag, man kan inddrage nye områder, eller man kan sige, at så kommer der ingen park. Jeg mener ikke, mulighed et er sandsynlig, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.