- Vi er enige om, at Kongernes Nordsjælland har et stort potentiale som nationalpark, men vi er også enige om, at kommunernes forslag ikke er ambitiøst nok. Der er derfor grund til at drøfte afgrænsning og indhold igen med kommunerne. Jeg kontakter i dag de fem borgmestre, så vi kan mødes hurtigst muligt, og jeg kan få lejlighed til at uddybe signalerne fra mødet i dag, siger Troels Lund Poulsen.
De fem kommuner - Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød - har siden foråret arbejdet med et nyt forslag til afgrænsning. Kommunernes nye forslag udgør ca. 33.500 ha, hvoraf 13.500 ha er privatejet. Det nye forslag er ca. 5.500 ha mindre end det oprindelige forslag.
- Forligspartierne - og jeg - lægger vægt på, at borgerne i endnu højere grad bliver inddraget og får mulighed for at komme med deres synspunkter, da det er en stor beslutning, som har afgørende konsekvenser for Nordsjællands udvikling. Jeg tror, at en fornyet borgerinddragelse vil give en større lokal opbakning, som også på længere sigt vil komme nationalparken til gode, siger miljøministeren.
Forligspartierne, der udgøres af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, er samtidigt enige om, at de vil træffe beslutning om Kongernes Nordsjælland inden sommerferien. Det betyder, at tidsplanen for etableringen af nationalparken stadig kan nås.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland forventes tidligst indviet ved udgangen af 2010. Først skal der udarbejdes et forslag til nationalparken, hvilket efter planen starter i efteråret 2009. Dernæst skal forslaget sendes i høring i fire måneder, hvilket forventes at ske i 1. halvår af 2010.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.