
ODENSE: Esben Munk Sørensen er landindspektør og forsker ved institut for planlægning på Aalborg Universitet. dk-teknik har interviewet ham om sagen i Odense, hvor by- og kulturforvaltningen i foråret kunne konstatere, at kommunen har forsømt at udarbejde lokalplaner i forbindelse med opførelsen af en bro og udbygningen af to store veje. Derfor er kommunen nu i gang med en retlig lovliggørelse af de allerede opførte anlæg.
Kan du forstå, der i forvaltningen har været en misforstået opfattelse af, hvornår de her sager kræver lokalplaner?
- Ja, i høj grad. I praksis lever vejsektorlovgivningen og plansystemerne ofte adskilte liv. Vejsektoren er et samspil mellem kommuner og stat, som begge er vejmyndigheder. Staten er den godkendende myndighed. Denne sektor består især af vejingeniører og fokus her er især på de budgettunge drifts- og anlægsprocesser.
- Planlæggerne er typisk arkitekter og tilsvarende og har fokus på sammenhænge i den fysiske planlægning, og det er ikke altid, at denne tankegang smitter af på stærke sektorer som vejsektoren. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at forvaltningen i de her sager kan overse lokalplanpligten. Det vidner kun om, at der er en silotankegang i dele af den offentlige sektor, hvor man ikke i det fornødne omfang har tradition for at tænke tværgående.
Abonnenter på dk-teknik kan læse hele interviewet her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.