AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Fornærmelig tale mod politikere koster 10.000 kr.

En 54-årig mand fra Hedensted sagde bl.a. ”fuck alle politikere” og ”kæmpe klaphatte” til to lokalpolitikere ved en episode i valgkampen.
23. JAN 2026 10.08

HEDENSTED: En 54-årig mand fra Hedensted er i Retten i Horsens blevet idømt en bøde på 10.000 kr. for "fornærmelig tiltale" mod to politikere i forbindelse med valgkampen til kommunal- og regionsrådsvalget. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det var udsagn som ”uduelige politikere”, ”fuck alle politikere” og ”kæmpe klaphatte”, den 54-årige var tiltalt for at komme med over for de to lokalpolitikere, som førte valgkamp på en tankstation i Hedensted Kommune den 26. oktober.

På baggrund af mandens egen forklaring, vidneforklaringer fra politikerne samt videoovervågning fandt retten det bevist, at den tiltalte havde gjort sig skyldig i fornærmelig tiltale. Retten fandt det også bevist, at den tiltalte havde heilet.

Det var en skærpende omstændighed, at den 54-åriges mishagsytringer havde "baggrund i de forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat", som det hedder i  straffelovens § 81, nr. 7.

- Loven er tydelig, i forhold til at eksempelvis politikere skal have mulighed for at udtale sig og deltage i den offentlige debat uden at blive genstand for fornærmelig tiltale, forklarer specialanklager Anja Langeland.

Hun er derfor tilfreds med, at retten var enig og fulgte anklagemyndighedens påstand om en bødestraf på de 10.000 kr.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fornaermelig-tale-mod-politikere-koster-10-000-kr

GDPR