Formand for skolebiblioteker: Navneændring skal følges op med handling

Farvel til det pædagogiske læringscenter og velkommen tilbage til skolebiblioteket. Det var budskabet fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag. 

Det vækker glæde hos Klaus Svensson (S), formand for Landsforeningen Skole & Bøger, som er det tidligere Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.

- I dag får jeg ikke armene ned, fortæller han til DK Nyt. 

Klaus Svensson, som til daglig er byrådsmedlem i Lolland Kommune og lærer på en lokal folkeskole, fejrede det ved at gå ned og strege "læringscenter" over med en blyant på sin egen folkeskole. 

Han har længe været fortaler for at gå tilbage til skolebiblioteket og har tidligere også besøgt Mattias Tesfaye for at argumentere for, hvorfor et navneskifte er vigtigt. 

Også hos Danmarks Biblioteksforening glæder forperson Paw Østergaard Jensen (S), medlem af byrådet i Albertslund, sig over ministerens beslutning: 

- Som biblioteksmennesker er vi optaget af sproget, og hvordan sprog skaber virkelighed. Derfor er det godt, at vi nu får et retvisende navn for, hvad skolebiblioteket er. Det kan ovenikøbet være med til, at nogle skoler i højere grad vil prioritere bøger, end de gør i dag, siger han til DK Nyt. 

- Hvis man ikke ser en bog, så læser man ikke en bog. Hvis der kan komme flere bøger ud til ungerne, så kan det være med til at gøre en forskel, tilføjer han. 

Han påpeger ligeledes, at navneforandringen spiller godt ind i den bevægelse der har været, hvor politikerne ser anderledes på skærme og teknologi i folkeskolen. 

- Der har været en teknologisk fascination og tro på, at hvis vores unge mennesker fik smidt alt der var digitalt i hovedet, så skulle de nok blive dygtige og digitalt dannede. Men det har ikke været tilfældet. Tværtimod har mange unge mistet den fordybelse, man lærer ved at læse i en bog, siger Paw Østergaard Jensen. 

Kræver et kig på rammerne

Et er dog, at man nu har taget endnu et skridt væk fra folkeskolereformen i 2014, hvori det blev dikteret, at alle skoler skulle have et læringscenter, nu er det vigtigt, at det også bliver fulgt op med yderligere handling, understreger Klaus Svensson. 

- Vi skal passe på, at det ikke kun bliver navnet, men at vi også får indholdet med, siger han. 

Foruden navneskiftet foreslår Mattias Tesfaye at afskaffe bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentre og skrive de centrale funktioner og opgaver for skolebiblioteket ind i folkeskoleloven.

Klaus Svensson opfordrer ministeren til at benytte lejligheden til at se på de generelle rammer for, hvordan kommunerne og folkeskolerne kan understøtte læseglæden hos de unge. 

- Hvis man vil gøre noget klogt, så kigger man lovgivningen igennem for, om man kan skabe rammer og krav for, at eleverne har adgang til god litteratur, så alle kommuner gør det, men også så regeringen forpligter sig til at sikre midlerne til skolerne.

Lige nu det nemlig langt fra alle kommuner og skoler, der har samme forudsætninger for at pirre elevernes læselyst, mener han. 

- Jeg er meget glad for de puljepenge, der er til rådighed, men puljepenge sætter ikke en ramme op. Vi kan sagtens sætte en ramme for, hvor meget undervisning, der skal være for dansk eller matematik, men de rammer er der ikke omkring læsning og skolebiblioteker.

- Det må ikke være afhængigt af, hvem der er gode til at skrive puljeansøgninger, siger Klaus Svensson. 

Statslig indblanding – igen

Børne- og undervisningsministeren har tidligere fortalt, at han ikke ønsker at detailstyre, men at han kommer til at give sin mening til kende.

Hvad vi kalder skolens fag, lokaler og funktioner er ikke ligegyldigt. Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber og gøre det muligt for enhver at deltage i samtalen om skolens hverdag, udtalte Mattias Tesfaye i går.  

I lyset af regeringens ønske om at give mere ansvar til kommunerne på en række områder, giver det en smule undren over, at ministeren nu vil ind og diktere navnet, efter daværende undervisningsminister Christine Antorini gjorde det samme i 2014.    

- Det er en lille kommunalpolitisk frustration, at selv når de siger, at de vil fjerne regler, så kommer der nye. Hvis det havde været en kommunal beslutning, tror jeg aldrig, at vi havde set navneskiftet i sin tid, siger Paw Østergaard Jensen, som dog er fortrøstningsfuld om, at det samlet set skal ende med færre regler på folkeskoleområdet. 

Klaus Svensson er enig i, at der er tale om statslig indblanding, men han hæfter sig ligeledes ved, at den overordnede retning er positiv.  

- Det kan sagtens spille ind i tankegangen omkring frisættelsen, men så er det vigtigt, at Christiansborg fokuserer på at skabe rammerne og så giver kommunerne plads til selv at udfylde dem.