SØNDERBORG: Sønderborg Kommunes byrådssekretariat arbejder nu på at styrke den demokratiske deltagelse. Som Årets Ungdomskommune 2017 er målet at vække en større interesse for lokalpolitik - særligt blandt de unge, lyder det fra kommunen.
- Ved at give indblik i, hvordan man gennem politisk engagement kan få indflydelse på beslutninger, der vedrører ens egen hverdag, håber vi at pirre deres demokratiske nysgerrighed, så der måske er nogen, der på sigt får lyst til at engagere sig i lokalpolitik, eller i det mindste bruge deres stemme, siger borgmester Erik Lauritzen (S).
Den 6. april skydes den sønderborgske demokratiindsats i gang med en 'Forfest til kommunalvalg 2017'. Den åbne invitation er særligt henvendt til områdets yngre generation, men alle er velkomne. Arrangementet, der foregår på Alsion, bliver en slags hyldest til demokratiet. Der er lagt op til en debataften, hvor byrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer samt repræsentanter fra ungdomspartierne udfordres af politisk kommentator fra TV2, Michael Kristiansen i en række paneldebatter.
Forfesten følges op af en række ungdomscaféaftner i løbet af foråret og forskellige andre indsatser særligt målrettet ungdommen. Derudover kan man allerede nu på kommunens hjemmeside læse mere om emner som fx 'Hvordan stiller jeg op til kommunalvalg'. Den klassiske vej til en stol i byrådssalen er via et politisk parti, men der er også andre veje til indflydelse og medbestemmelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.