FAXE: Tirsdag blev forældrene til børnene i SFO Solhøjen i Faxe indkaldt til et orienteringsmøde efter "en alvorlig hændelse, der involverer upassende adfærd fra en medarbejder". Ifølge invitationen, som blev sendt ud på Aula, og som TV2 ØST har fået indsigt i, skulle den upassende adfærd både have fundet sted fysisk i SFO’en og blandt andet via det sociale medie Snapchat.
Skoleleder Brian Venneberg oplyser, til TV2 Øst at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er inddraget i sagen, men vil ikke fortælle yderligere, da der ifølge ham er tale om en personalesag. Han oplyser desuden, at Faxe Kommunes kriseberedskab er aktiveret.
Efterfølgende har TV2 Øst videre kunne beskrive, at det dog kun var udvalgte forældregrupper, der var blevet indkaldt til informationsmødet. Det var kun forældre til børn i SFO 2 (elever fra 4. til 6. klasse) samt de ældre børn i skolens klub (elever fra 7. til 9. klasse), der havde fået indkaldelsen og information i Aula.
Forældrene til børn i 0. til 3. klasse i SFO’en var ikke blevet orienteret og hørte først om sagen i lokalmedierne. Det har fået en række forældre til at kritisere skoleledelsen og kommunen får mangelfuld kommunikation om forløbet.
- I første omgang er det forældrene til børn i SFO 2 og Klubben, vi kommunikerer til, fordi vi mener, at de er den primære gruppe, der kan være berørt af det her, forklarer skoleleder Brian Venneberg til TV2 Øst.
Efterfølgende har ledelsen valgt at invitere forældre til børn i SFO 1, som er for børnene i 0. til 3. klasse, til orienteringsmødet, der blev afholdt onsdag aften.
Tilfredse efter møde
Ifølge SN.dk mødte forældrene talstærkt op til mødet på skolen. Ifølge en af forældrene, kom der ikke meget nyt frem på mødet, men at der på mødet var blevet understreget, at der ikke havde været tale om decideret pædofili eller fysiske overgreb.
Derudover var forældrene glade for, at skoleledelsen hurtigt havde ændret kurs, så alle forældre til børn på skolen blev inviteret med til mødet.
- Det betød rigtigt meget, at skoleledelsen lagde sig fladt ned. For selvfølgelig skulle de have meldt ud til samtlige forældre. Vedkommende, der har gjort det her, har jo tilbragt lige så meget tid med vores børn som med de andres. Jeg har egentlig ikke brug for at kende alle detaljer i den her sag. Men jeg vil gerne kende til sagens alvor. Og det gør jeg nu, så jeg er meget tilfreds, fortæller en forældre til et barn i 0. klasse til SN.dk
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.