
FAXE: En forældregruppe med fejlramte børnesager i Faxe Kommune er gået sammen om et nyt borgerforslag, der vil give forældre mulighed for at blive hørt tidligere i processen i børnesager. Det skriver TV2 Øst.
Mere konkret vil forslaget bl.a. oprette en spørgeskemaundersøgelse, der går to år tilbage, og som sendes til alle borgere, der har haft en børnesag de seneste år.
- Vi vil gerne have undersøgt, hvorfor fejlene kommer, hvilket led kommer de i og hvilken rolle har dem, der laver fejlene, fortæller Valdemar Haab, forælder til et barn hvis børnesag indeholdt 67 fejl.
Han er ikke den eneste, hos hvem fejlene har været mange. I slut april meddelte kommunen, at alle omtalte 1.005 sager på børne- og familieområdet var gennemgået - og kun 34,7 procent var fri for fejl.
Der blev konstateret alvorlige fejl og mangler i den sidste tredjedel af sagerne. Dertil er der fundet mindre fejl i 31 procent af sagerne. Sagerne er fordelt på en såkaldt alvorlighedsgrad. Her blev 4,4 procent kategoriseret som røde, hvilket betyder at kommunen er bekymret for, eller ikke kan være sikre på, barnets sikkerhed.
Hele 29,8 procent er kategoriseret som orange, og er sager med alvorlige sagsbehandlingsfejl.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.