DEBAT: - Det sociale og demokratiske element i deltagelse i frivillig idræt er af meget stor betydning for de unge, skriver BKF-formand Per B. Christensen
Af Per B. Christensen
I dag fremlægger Breddeidrætsudvalget sin længe ventede rapport. De kommunale kulturdirektører i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er tilfredse med mange af rapportens anbefalinger.
Det er vigtigt at styrke børn og unges idrætsvaner og det er vigtigt at understrege, at såvel forældre, foreninger og kommuner har et ansvar for dette, siger formanden for kulturdirektørerne.
Det handler om de syv timers anbefalede motion om ugen. Syv timer, der skal findes i skoler, SFO/klubber, dagtilbud, foreninger og i fritiden med kammerater og/eller familien. Også når børnene bliver ældre. For at holde de unge fast i gode motionsvaner må foreningerne prioritere andet end eliten og konkurrence og gøre en særlig indsats for de ikke så idrætsstærke unge. Undersøgelser viser, at det sociale og demokratiske element er af meget stor betydning for de unge.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke alene er samfundets opgave at sikre gode fritidsvaner. Som borger må man påtage sig ansvaret i forhold til egen sundhed og vedligeholdelse af kroppen. Samfundet må medvirke med rammer og faciliteter.
- Jeg anerkender, at kommunerne har et stort ansvar for at udvikle tidssvarende idrætsfaciliteter. De skal opleves attraktive, kunne konkurrere med de kommercielle tilbud og stå til rådighed for både foreninger og de selvorganiserede. Der er behov for at overveje, hvordan de selvorganiserende 'får en stemme, når kommunerne fremover fordeler midler og faciliteter. I dag udøves 60 pct. af idrætsudøvelsen af selvorganiserede.
Idrætssvage grupper
BKF er enig i, at der må findes nye modeller i spændingsfeltet mellem, at trænere og ledere er frivillige, der deltager fordi de brænder for området og at foreningslivet samtidig skal løse en social, sundhedsmæssig og integrationsmæssig indsats. Der må udvikles nye modeller, hvor det offentlige i et vist omfang betaler for at få løst disse opgaver. Gerne i samarbejde med de kommercielle udbydere, lyder det fra Direktør Klaus Nørskov, Gladsaxe, der har været BKF`s repræsentant i breddeidrætsudvalget.
Idræt i det offentlige rum
Idræt skal ikke kun udfoldes i haller og på andre idrætsanlæg. Pladser, torve, stier, parker, grundejerforeningsarealer, skove og landsbrugsarealer (privatejede) skal fremover anvendes mere.
Kommunerne bør fremover indarbejde krav herom i lokalplaner og prioritere midler til etablering af idrætsfunktioner i relation til andre rekreative områder, som f.eks. skovfitness, løbestier, boldbaner, basket, motionsredskaber, balanceredskaber.
BKF anbefaler kommunerne at formulere en idrætsstrategi som opfølgning på deres kultur- og fritidspolitikker.
Endeligt ser BKF frem til, at der nu arbejdes videre med de mange gode ideer i Undervisningsministerens Folkeoplysningsudvalg, så der skabes en lov, der er mindre bureaukratisk og som fremmer nye aktivitetsformer – også når det gælder idræt og bevægelse.
Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen fra Næstved
I dag fremlægger Breddeidrætsudvalget sin længe ventede rapport. De kommunale kulturdirektører i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er tilfredse med mange af rapportens anbefalinger.
Det er vigtigt at styrke børn og unges idrætsvaner og det er vigtigt at understrege, at såvel forældre, foreninger og kommuner har et ansvar for dette, siger formanden for kulturdirektørerne.
Det handler om de syv timers anbefalede motion om ugen. Syv timer, der skal findes i skoler, SFO/klubber, dagtilbud, foreninger og i fritiden med kammerater og/eller familien. Også når børnene bliver ældre. For at holde de unge fast i gode motionsvaner må foreningerne prioritere andet end eliten og konkurrence og gøre en særlig indsats for de ikke så idrætsstærke unge. Undersøgelser viser, at det sociale og demokratiske element er af meget stor betydning for de unge.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke alene er samfundets opgave at sikre gode fritidsvaner. Som borger må man påtage sig ansvaret i forhold til egen sundhed og vedligeholdelse af kroppen. Samfundet må medvirke med rammer og faciliteter.
- Jeg anerkender, at kommunerne har et stort ansvar for at udvikle tidssvarende idrætsfaciliteter. De skal opleves attraktive, kunne konkurrere med de kommercielle tilbud og stå til rådighed for både foreninger og de selvorganiserede. Der er behov for at overveje, hvordan de selvorganiserende 'får en stemme, når kommunerne fremover fordeler midler og faciliteter. I dag udøves 60 pct. af idrætsudøvelsen af selvorganiserede.
Idrætssvage grupper
BKF er enig i, at der må findes nye modeller i spændingsfeltet mellem, at trænere og ledere er frivillige, der deltager fordi de brænder for området og at foreningslivet samtidig skal løse en social, sundhedsmæssig og integrationsmæssig indsats. Der må udvikles nye modeller, hvor det offentlige i et vist omfang betaler for at få løst disse opgaver. Gerne i samarbejde med de kommercielle udbydere, lyder det fra Direktør Klaus Nørskov, Gladsaxe, der har været BKF`s repræsentant i breddeidrætsudvalget.
Idræt i det offentlige rum
Idræt skal ikke kun udfoldes i haller og på andre idrætsanlæg. Pladser, torve, stier, parker, grundejerforeningsarealer, skove og landsbrugsarealer (privatejede) skal fremover anvendes mere.
Kommunerne bør fremover indarbejde krav herom i lokalplaner og prioritere midler til etablering af idrætsfunktioner i relation til andre rekreative områder, som f.eks. skovfitness, løbestier, boldbaner, basket, motionsredskaber, balanceredskaber.
BKF anbefaler kommunerne at formulere en idrætsstrategi som opfølgning på deres kultur- og fritidspolitikker.
Endeligt ser BKF frem til, at der nu arbejdes videre med de mange gode ideer i Undervisningsministerens Folkeoplysningsudvalg, så der skabes en lov, der er mindre bureaukratisk og som fremmer nye aktivitetsformer – også når det gælder idræt og bevægelse.
Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen fra Næstved
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
