
- Forældre er generelt mindre tilfredse, jo større skolerne er.
- De er også mindre tilfredse, hvis under 85 pct. af lærerne har kompetencer i det fag, de underviser i.
- Endelig er de mindre tilfredse, jo højere lærernes gennemsnitlige sygefravær er.
- Til gengæld giver større udgifter pr. elev ikke nødvendigvis større forældretilfredshed.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny analyse fra Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Enheden har nærstuderet tal fra en brugertilfredshedsundersøgelse, som blev gennemført af Danmarks Statistik i foråret 2020, og forsøgt at finde mønstre i, hvorfor forældrene er mest tilfredse med deres børns skole.
Forskelle i tilfredshed
Desuden har man sammenlignet tilfredsheden på tværs af kommuner og skoler. På en skala fra 1 til 5 varierer den i kommunerne fra 3,4 til 4,3.
Som altid, når benchmarkingenheden analyserer, er der lavet komplicerede regnestykker, hvor man forsøger at tage højde for kommunernes rammevilkår, altså at der er sociale og økonomiske forskelle, som kan påvirke tallene.
Regnestykket har resulteret i en såkaldt benchmarkingindikator, som kan ses på kortet herunder, og som viser, hvordan tilfredsheden er i forhold til, hvad man kunne forvente. De fleste kommuner ligger mellem -0,2 og +0,2, hvor minus er dårligere, end man kunne forvente, og plus er bedre.
Analysen viser, at selv når man tager højde for dem, er der stadig forskelle mellem kommunernes tilfredshedsniveau.
Forskellene er dog som regel endnu større, når man sammenligner de enkelte skoler i en kommune. Og allerstørst forskel er der, når man sammenligner enkelte klasser.
Ud over de nævnte konklusioner viser analysen også, at jo bedre børnene trives både fagligt og socialt, des mere tilfredse er forældrene.
Læs ledelsesresumé af undersøgelsen her
Se tal for de enkelte kommuner og deres skoler her
Find hele rapporten inklusive bilag her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.