Af Morten Uhrenholdt
Ingen sagde det - men det lå næsten uudtalt i luften i Bella Centret: 'Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt'. Men det er lige netop den problematik, som den gamle talemåde sætter billede på, der har præget digitaliseringeprojekter, der er endt i skandale.
'Hvordan kan der komme bedre styring på de offentlige digitaliseringsprojekter?' lød et af de mange spørgsmål, der var til drøftelse på den store konference 'Forvaltning og digitalisering 10' tirsdag.
Tre topledere var på podiet. Og udgangspunktet for diskussionen var en rapport fra Finansministeriet.
Den har som indledende hovedpåstand, at der findes vellykkede digitaliseringsprojekter i staten, men de er undtagelsen. For der er problemer med overskridelser af budgetter og tidsrammer, og problemer med systemernes funktionalitet.
- Rapportens hovedanbefaling er, at man i det offentlige lærer af de bedste projekter fra den private sektor. Problemet er blot, at de er gennemført i virksomheder af anselig størrelse - langt større end nogen statslig styrelse - og staten fungerer ikke som en koncern.
- Og private virksomheder har et klart fokus på bundlinien. Det vil aldrig på samme måde gennemsyre en statslig institution, sagde ordstyrer Jakob Suppli, administrationschef i KL, indledningsvis.
Ole Kjær, tidligere koncernchef i SKAT og medlem af Finansministeriets arbejdsgruppe vedr. bedre styring af statslige it-projekter, sagde:
Lang historie med skandaler
- Det ser ikke så sort ud, som man kan få indtryk af, når man læser rapporten. I SKAT har vi en lang historie med skandaler. Men vi har også en lang række projekter, der bygger oven på tidligere projekter. Og de fungerer rigtig godt.
Ole Kjær kunne viderebringe en erfaring, der set i lyset af, at rationaliseringsgevinsten oftest kræves indhøstet allerede ved implementeringen af et digitaliseringsprojekt, er ganske interessant:
- Gevinsten bliver - ved projekternes start - ofte undervurderet. Når vanskelighederne først er overvundet og systemet kører, så venter der ofte en større gevinst end forventet.
På den baggrund mente han, at der var meget at hente ved at sigte efter at lave 'god forretning' i projekterne. Med andre ord: Hvis man i højere grad er i stand til at se projekterne som langsigtede investeringer, og vente med at høste gevinsten, til den faktisk er der, så kan man måske i højere grad lykkes med dem. Og oven i købet høste en gevinst, der er større end forventet.
Samme erfaringer med digital Tinglysning
Synspunktet ligger i tråd med erfaringerne fra den skandaleombruste digitalisering af Tinglysningen. Her ser det nemlig ud til, at det største problem - ophobningen af store mængder tinglysninger, der betød tab for tusindvis af borgere, der havde solge eller købt ejendom -opstod netop fordi gevinsten ved projektet skulle høstes allerede ved implementeringen af systemet.
Adam Wolf, direktør for Domstolsstyrelsen, oplyste under et andet indslag i konferencen, at den hårdeste kritik fra Rigsrevisionen var, at der manglede folk til implementeringen af systemet.
- Rationaliseringsgevinsten var indbygget i projektets budget, så da systemet skulle sættes i gang, var det nødvendige mandskab der ikke, og problemerne opstod for alvor, fortalte Adam Wolf.
De erfaringer har man tilsyneladende lært af i SKAT. Tidligere koncerndirektør Ole Kjær fortalte om et projekt i SKAT, der vil stille store krav - ikke til projektledelsen, men til hele institutionens ledelsesgruppe.
- Vi er i gang med at digitalisere inddrivelsen, og der er planlagt inplementering i 2011. I Finansloven fremgår det, at når systemet sættes i drift, så skal der være et rationale på 200 medarbejdere færre. Inddrivelsen går altså fra 800 til 600 medarbejdere.
- Men der er faktisk brug for 200 medarbejdere ekstra til at gennemføre implementeringen - overføre data til systemet, uddannelse, kontakt med borgerne osv. Og det bliver jo en kæmpe udfordring, fordi vi så - for at nå finanslovens rationale for projektet - skal gå ned med 400 medarbejdere, når emplementeringen er gennemført, sagde Ole Kjær.
Mangler systematisk erfarings-opsamling
Ole Kjær, der altså også er medlem af Finansministeriets arbejdsgruppe vedr. bedre styring af statslige it-projekter, fortalte, at man i arbejdsgruppen arbejder med et forslag til et fælles projektkontor for hele statens område.
Og det lå fint i tråd med det, kommunaldirektør i Rudersdal Kommune, Bjarne Pedersen, kunne bidrage med.
- Jeg mener, vi først og fremmest har brug for en bedre erfaringsindsamling. Vi diskuterer enkeltsagerne. Og vi diskuterer, om vi kan lære af det private. Men det giver jo ingen systematisk viden. Vi kan komme med mange gode svar, men hvem kvalificerer svarene?
- Porblemerne har ikke noget at gøre med, om vi er oprivate eller offentlige, men at der tale om store, komplicerede projekter. Der er mange aktører med hver deres dagsorden, der hver for sig på deres niveau kan være rigtige. Men den den oprindelige, fælles målsætning går tabt.
- Det er en klassisk fejl at arbejde med mange forskellige målsætninger og ikke fastholde den fælles. Der skal være én sund og god målsætning, og den skal bruges til at skabe et bedre rationale, eller en bedre service overfor borgerne eller noget helt tredie, sagde Bjarne Pedersen.
Foto: http://www.flickr.com/photos/bekathwia/with/2414194397/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
