Arbejdsmængde og politisk ballade afskrækker kvindelige chefer fra at søge topstillingerne i Århus Kommune. Og så, at alle ved, når man søger…
Det sidste er der nu råd for. Byrådet skal snarest forholde sig til et forslag om at anonymisere jobansøgninger, så kun ansættelsesudvalgene ser, hvem der søger. Og lige præcis det kan godt blive et skridt på vejen til at få flere kvinder på kontorchefniveau til at vil søge en af de 35 absolutte topstillinger som forvaltningschefer og direktører.
- Jeg kan sagtens genkende det, siger kontorchef Thrine Nørgaard i Personaleafdelingen, for hvis jeg i dag søgte den ledige stilling som Børn- og Ungechef, så ville ikke bare min sekretær, en sagsbehandler og en række andre her i afdelingen, men nok i alt 50 mennesker på rådhuset kunne kende til, at jeg var blandt ansøgerne. Hvor sjovt er det lige? Mens mange mænd har det fedt med, at mange ved, at de vil avancere, er det pinligt for mange kvinder, når en masse ved, at man ikke fik jobbet.
Thrine Nørgaard står centralt i Århus’ bestræbelser på at blive førende i landet på ligestillingsområdet, som kommunalreformen bombede flere år tilbage, når det gælder kvindeandelen på topposter i hele landet. Og fokus lige nu i Århus ligger på topchefniveauet, hvor kun fire af de 35 øverste administrative er af kvindekøn.
Og så har kommunens øverste lag endda lige mistet Børn- og Ungechef Vibeke Kinch, der blev direktør for Børn og Kultur i Fredericia, så der er faktisk kun tre. Ud over hendes stilling, der skal besættes til februar, skal der også findes en ny direktør i Social og Beskæftigelse efter John Lysholm Jepsen, der går på pension.
På niveauet under – de omkring 150 kontorchefer – er kønsfordelingen langt bedre: Hver tredje er kvinde. Men udfordringen er ikke mindst at anspore netop dem til at søge, når der lang af sted bliver ledige jobs blandt deres egne chefer.
Beskæmmende
- Og det er faktisk ret beskæmmende, for i ansøgerfeltet fra de seneste år var der både eksterne og interne ansøgninger fra mænd, men udelukkende kvinder udefra, der søgte. Ingen af vores egne dygtige kvinder søgte, beklager Thrine Nørgaard.
Fra sit eget kontor på 2. sal har hun regnet efter siden sin egen ansættelse i 1999, hvor 15-16 udskiftninger på øverste niveau nærmest udelukkende har været fra mænd til mænd.
- Vi ved også noget om, hvad der afskrækker – bl.a. fra en gruppe-mentorordning, hvor seks kvindelige kontorchefer mødtes jævnligt, og fra en rapport, "Ledelse og køn" fra Rambøll i juni 2007. Her kom en række ærlige svar frem i en interviewrunde, og i mange forklaringer gik det igen, at de tænkte, det er for koldt på toppen.
- Ikke mindst i en magistratskommune som Århus – hvor de øverste chefer også er politiske modstandere – kommer det til fuld udfoldelse i politiske stridigheder. Vi kan sagtens mærke drillerierne mellem de politiske observanser, det vil præge enhver organisation, men især en magistratskommune.
- Og det er da ærgerligt, hvis det i Århus betyder, at de kvalificerede kvinder hellere søger væk, hvis de vil avancere – end forsøger sig her hos os selv.
Reel viden
En forestilling om, at en stor arbejdsmængde venter, går også igen blandt svarene på, hvorfor det ikke er så attraktivt at søge topjobs.
- Men det er ofte bare noget, man tror. F.eks. kender jeg godt min egen chefs arbejdsmængde – og den svarer nu meget godt til min egen, vurderer Thrine Nørgaard, der selv arbejder omkring 45 timer om ugen. På hendes niveau og dem ovenover er der ingen højeste tjenestetid, hvilket resulterer i arbejdsindsatser, der rækker fra 37 timer til langt mere.
Mere synlighed kan være en af løsningerne. Endnu er kommunale topchefer ikke blevet bedt om at registrere deres mange arbejdstimer – i denne resultat-, evaluerings- og sammenligningsbølge, der skvulper hen over rådhusene. Men noget tyder på, at reel viden om, hvor stor en indsats, topjobs indebærer, kunne få flere kvinder til at lægge billet ind på dem.
Det hjælper f.eks., når direktørerne er gode til at tage deres kontorchefer med i sammenhænge, hvor de kan snuse til, hvad jobbene indeholder, og bl.a. møde ligestillede.
Men ellers skrues der på mange ligestillingshåndtag for tiden. Ansættelsesudvalg skal sammensættes fifty-fifty, hvor det overhovedet er muligt. I plejesektoren skal det dog ikke altid hænge på de forholdsvis få mænd. Men hensigten er der.
Blande kortene
Når rekrutteringsfirmaer leder efter ansøgere i organisationen, skal de fremover prikke lige mange af hvert køn. Et førlederprogram skal til foråret afklare 24 mandlige og kvindelige leder til, om de vil søge opad. Skabe en fødekæde så at sige.
Og endelig skal jobannoncerne nu kønsmainstreames, så feminine værdier som samarbejde og kommunikation betones lige så meget som de traditionelt maskuline som gennemslagskraft og resultater.
Netop det er de p.t. i gang med i Personaleafdelingen, når det gælder de kommende to topchefer – og vel og mærke uden at skræmme mændene væk.
Og ja, selvfølgelig håber jeg, at det bliver kvinder, siger Thrine Nørgaard, der også tror på, at fokus på ledelse vil kunne blande kortene bedre. En cand.jur. som jeg selv eller en cand.scient.pol. kan jo sagtens være direktør i en forvaltning, hvor afdelingscheferne har de faglige kompetencer.
Foto: Per Ryolf
- Jeg kan sagtens genkende det, siger kontorchef Thrine Nørgaard i Personaleafdelingen, for hvis jeg i dag søgte den ledige stilling som Børn- og Ungechef, så ville ikke bare min sekretær, en sagsbehandler og en række andre her i afdelingen, men nok i alt 50 mennesker på rådhuset kunne kende til, at jeg var blandt ansøgerne. Hvor sjovt er det lige? Mens mange mænd har det fedt med, at mange ved, at de vil avancere, er det pinligt for mange kvinder, når en masse ved, at man ikke fik jobbet.
Thrine Nørgaard står centralt i Århus’ bestræbelser på at blive førende i landet på ligestillingsområdet, som kommunalreformen bombede flere år tilbage, når det gælder kvindeandelen på topposter i hele landet. Og fokus lige nu i Århus ligger på topchefniveauet, hvor kun fire af de 35 øverste administrative er af kvindekøn.
Og så har kommunens øverste lag endda lige mistet Børn- og Ungechef Vibeke Kinch, der blev direktør for Børn og Kultur i Fredericia, så der er faktisk kun tre. Ud over hendes stilling, der skal besættes til februar, skal der også findes en ny direktør i Social og Beskæftigelse efter John Lysholm Jepsen, der går på pension.
På niveauet under – de omkring 150 kontorchefer – er kønsfordelingen langt bedre: Hver tredje er kvinde. Men udfordringen er ikke mindst at anspore netop dem til at søge, når der lang af sted bliver ledige jobs blandt deres egne chefer.
Beskæmmende
- Og det er faktisk ret beskæmmende, for i ansøgerfeltet fra de seneste år var der både eksterne og interne ansøgninger fra mænd, men udelukkende kvinder udefra, der søgte. Ingen af vores egne dygtige kvinder søgte, beklager Thrine Nørgaard.
Fra sit eget kontor på 2. sal har hun regnet efter siden sin egen ansættelse i 1999, hvor 15-16 udskiftninger på øverste niveau nærmest udelukkende har været fra mænd til mænd.
- Vi ved også noget om, hvad der afskrækker – bl.a. fra en gruppe-mentorordning, hvor seks kvindelige kontorchefer mødtes jævnligt, og fra en rapport, "Ledelse og køn" fra Rambøll i juni 2007. Her kom en række ærlige svar frem i en interviewrunde, og i mange forklaringer gik det igen, at de tænkte, det er for koldt på toppen.
- Ikke mindst i en magistratskommune som Århus – hvor de øverste chefer også er politiske modstandere – kommer det til fuld udfoldelse i politiske stridigheder. Vi kan sagtens mærke drillerierne mellem de politiske observanser, det vil præge enhver organisation, men især en magistratskommune.
- Og det er da ærgerligt, hvis det i Århus betyder, at de kvalificerede kvinder hellere søger væk, hvis de vil avancere – end forsøger sig her hos os selv.
Reel viden
En forestilling om, at en stor arbejdsmængde venter, går også igen blandt svarene på, hvorfor det ikke er så attraktivt at søge topjobs.
- Men det er ofte bare noget, man tror. F.eks. kender jeg godt min egen chefs arbejdsmængde – og den svarer nu meget godt til min egen, vurderer Thrine Nørgaard, der selv arbejder omkring 45 timer om ugen. På hendes niveau og dem ovenover er der ingen højeste tjenestetid, hvilket resulterer i arbejdsindsatser, der rækker fra 37 timer til langt mere.
Mere synlighed kan være en af løsningerne. Endnu er kommunale topchefer ikke blevet bedt om at registrere deres mange arbejdstimer – i denne resultat-, evaluerings- og sammenligningsbølge, der skvulper hen over rådhusene. Men noget tyder på, at reel viden om, hvor stor en indsats, topjobs indebærer, kunne få flere kvinder til at lægge billet ind på dem.
Det hjælper f.eks., når direktørerne er gode til at tage deres kontorchefer med i sammenhænge, hvor de kan snuse til, hvad jobbene indeholder, og bl.a. møde ligestillede.
Men ellers skrues der på mange ligestillingshåndtag for tiden. Ansættelsesudvalg skal sammensættes fifty-fifty, hvor det overhovedet er muligt. I plejesektoren skal det dog ikke altid hænge på de forholdsvis få mænd. Men hensigten er der.
Blande kortene
Når rekrutteringsfirmaer leder efter ansøgere i organisationen, skal de fremover prikke lige mange af hvert køn. Et førlederprogram skal til foråret afklare 24 mandlige og kvindelige leder til, om de vil søge opad. Skabe en fødekæde så at sige.
Og endelig skal jobannoncerne nu kønsmainstreames, så feminine værdier som samarbejde og kommunikation betones lige så meget som de traditionelt maskuline som gennemslagskraft og resultater.
Netop det er de p.t. i gang med i Personaleafdelingen, når det gælder de kommende to topchefer – og vel og mærke uden at skræmme mændene væk.
Og ja, selvfølgelig håber jeg, at det bliver kvinder, siger Thrine Nørgaard, der også tror på, at fokus på ledelse vil kunne blande kortene bedre. En cand.jur. som jeg selv eller en cand.scient.pol. kan jo sagtens være direktør i en forvaltning, hvor afdelingscheferne har de faglige kompetencer.
Foto: Per Ryolf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
