Danmarks omkring 375 udnævnte dommere er ikke nok. Det mener landsdommer Mikael Sjöberg, som er formand for Den Danske Dommerforening. Og konklusionerne i en nylig rapport fra EU-Kommissionen bakker op om den vurdering.
I rapporten, som har kigget nærmere på retsstatsprincipperne i de forskellige medlemslande, bliver det "lave antal af dommere" i Danmark betegnet som en "udfordring". Danmark ligger nummer et i rapporten, når det gælder domstolenes uafhængighed. Men det halter med mængden af ressourcer, der bliver brugt på retssystemet, og antallet af dommere.
- Det er absolut en udfordring. For lige nu ser vi, at sagsbehandlingstiderne både i civile sager og straffesager vokser ganske betydeligt. Og det er simpelthen, fordi der ikke er nok mandskab til at løse opgaverne. Jeg synes virkelig, at EU-Kommissionen peger på et ganske alvorligt problem, siger Mikael Sjöberg.
Af rapporten fremgår det, at Danmark har det laveste antal dommere per 100.000 indbyggere i EU. Danmark ligger samtidig næstlavest, når det handler om ressourcer til domstolene.
Rapporten vækker bekymring hos retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
- Vi har et retssystem, som er i krise. Og det kan vi se, fordi sagsbehandlingstiderne vokser. Det er afgørende, at vi får tilført ressourcer til det, siger hun.
Flerårig aftale ønsket
Mangel på dommere er et problem, der ifølge dommerformand Mikael Sjöberg har stået på i flere år.
- Det er noget, der er opstået igennem nullerne, at de danske domstole langsomt, men sikkert er blevet udsultet med 1,2 procents årlige besparelser, uden at der er ført nye ressourcer til. Og samtidig er der lagt langt flere opgaver over på domstolene, siger han.
Han frygter, at et muligt folketingsvalg til efteråret kan forsinke en aftale om et flerårigt forlig, som det ifølge ham går langsomt fremad med at forhandle på plads.
- Jeg er bekymret for, at man bare vil forlænge finansloven. For hvis man gør det, så er man stensikker på, at så er problemet lige så stort eller måske endda større næste år, siger han.
Det er en reel bekymring, mener Karina Lorentzen Dehnhardt, der understreger, at det er politikernes opgave at få nedbragt behandlingstiderne.
En flerårig aftale på området vil være den første af sin slags. Hun tror, at sådan aftale vil kunne give et løft til domstolene.
- Jeg mener, at vi er et kritisk sted i forhold til vores domstole, fordi sagsbehandlingstiden bare stiger og stiger, og der er en mangel på ressourcer i systemet. Så er det en vigtig opgave at få løst de udfordringer, domstolene står med lige nu, siger hun.
Rapporten beskriver, ligesom Mikael Sjöberg, at sagsbehandlingstiden stiger i både straffesager og civile sager.
Ifølge rapporten var antallet af verserende straffesager i byretterne i slutningen af 2021 øget med 16 procent, på trods af at der var sket et fald i antallet af nye straffesager for retterne på 11 procent.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er på ferie og har derfor ikke kunnet kommentere rapportens konklusioner.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
