
For Enhedslisten bliver KV17 en prøve på, om partiet kan befæste den kolossale fremgang, KV13 bød på. Sidst gik EL fra i alt 14 byrådsmedlemmer til 119, som siden er nedbragt til nu 115 ifølge dknyts løbende registrering af partiskifter.
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper håber, at partiet kan bevare den solide tilstedeværelse, siger hun i forbindelse med partiets årsmøde i storebededagsferien.
- Jeg håber på, at vi kan bevare fremgangen og måske gå lidt frem. Det burde vi kunne, vores lokale forankring giver os fundamentet til det. Vi har nogle rigtig dygtige lokale kandidater, som virkelig knokler rundt omkring i landet og har fået blod på tanden og kan se, hvor meget vi kan gøre, når vi sidder lokalt.
En af måderne til at sikre flere stemmer bliver ifølge Pernille Skipper at få flere til at stemme. Her kommer særligt de udsatte boligområder til at spille en rolle, idet Enhedslisten vil gøre en ekstra indsats for at få beboerne her til at møde op på valgdagen.
-Vi arbejder på nogle helt særlige kampagner til de områder, altså komme afsted og banke på døre, rundringninger og særlige budskaber, og så arbejder vi på at få fat på nogle af de lokale foreninger i de boligområder, som også kan hjælpe med at få folk ud at stemme, siger hun.
- Ikke nok med at Enhedslisten har et stort potentiale til at få flere stemmer i de områder, så er det også et vanvittigt stort demokratisk problem, at der er en hel masse borgere i det her land, som virkelig mærker de politiske beslutninger, som bliver truffet, men som ikke kommer ned i stemmeboksen, siger Pernille Skipper.
Politisk vil partiet til KV17 fokusere på den nære velfærd, siger Pernilel Skipper og henviser til at 'alle oplever, at man på en eller anden måde har mærket færre hænder i børnehaverne eller på hospitalerne'.
Ritzau+mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.