dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
MF Charlotte Bagge Hansen (M) trækker sig kommunalbestyrelsen i Vordingborg.
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Folketingsmedlem trækker sig fra kommunalbestyrelse

Charlotte Bagge Hansen er både medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg og medlem af Folketinget. Nu vinker hun farvel til kommunalpolitik og dobbeltmandat.
28. JUN 2023 15.13

VORDINGBORG: Charlotte Bagge Hansen (M) blev i november 2021 for første gang valgt til kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune for Fælleslisten, som hun selv var med stifte.

Ved folketingsvalget året efter var der igen jackpot. Her stillede hun op for Moderaterne, der bragede ind på Christiansborg med 16 mandater. En af dem var Charlotte Bagge Hansen. sådan skriver Sjællandske Nyheder.

Hverdagen med et dobbeltmandat er dog blevet for meget for Charlotte Bagge Hansen, som derfor har besluttet at trække sig som byrådspolitiker. Hun har i forvejen haft orlov fra kommunalbestyrelsen i tre måneder, hvor hun har været afløst af Torben Folke Månsson der også er medlem af Fælleslisten. Han overtager nu permanent hendes plads i kommunalbestyrelsen.

- Da jeg blev valgt til Folketinget lovede jeg, at jeg kun ville beholde begge hverv, hvis jeg kunne passe begge dele til et 12-tal. Men med 3 ordførerskaber i Folketinget og Moderaterne i regering må jeg sande, at arbejdspresset er for stort til, at jeg kan passe begge dele, skriver Charlotte Bagge Hansen i et Facebook-opslag.

- Jeg har måtte sande, at jeg med mit nye hverv og ordførerskaber har svært ved både at være folketingsmedlem, byrådsmedlem, erhvervsdrivende, kone og mor. Det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af. Derfor er jeg også helt tryg ved at overlade hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem til Torben (Folke Månsson, red.), og jeg vil fortsat være hans wingman, så vi sammen kan passe godt på udviklingen i Vordingborg Kommune, fortsætter hun.

Charlotte Bagge Hansen træder officielt ud af kommunalbestyrelsen på næste møde i august. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folketingsmedlem-traekker-sig-fra-kommunalbestyrelse

GDPR