
HOVEDSTADEN: Nogle borgere kan have meget svært ved at komme hen til de steder, hvor de kan vaccineres for corona. Fra fredag 5. marts giver Region Hovedstaden derfor som det første sted i landet muligheden for at blive vaccineret i eget hjem.
Muligheden gælder for vaccinationsgrupperne 2 og 3, der er borgere over 85 år eller borgere over 65 år, der modtager praktisk hjælp og pleje. Men for at få vaccinen hjemme i egen bolig, skal man have meget svært ved at komme hen til vaccinestederne, som hvis man fx er sengeliggende.
Denne form for vaccine er ikke mulig selv at bestille digitalt eller ved en opringning. Indsatsen sker i et samarbejde mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger. De borgere, der vil få nytte af hjemmevaccinering, vil blive kontaktet af kommunen efter at være blevet visiteret.
Borgerne i regionen er de første, der får muligheden, men det er meningen, at tilbuddet skal rulles ud i alle regioner. Regionsrådsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder indsatsen vigtig.
- Med en håndholdt indsats sørger vi nu for, at nogle af de allermest sårbare borgere får mulighed for at blive vaccineret, så de også bliver beskyttet mod et alvorlig sygdomsforløb. Det er afgørende for den samlede vaccinationsindsats, at vi også får vaccineret sengeliggende borgere i eget hjem, siger hun.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.