Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Flertal for ekstern undersøgelse af sosu-sortlistning i Vejle

KORT NYT15. DEC 2020 8.40

VEJLE: Sagen, hvor en kritisk sosu fik en sms-besked fra en distriktsleder i hjemmeplejen om, at "Du kan ikke få jobbet, fordi du har været i VAF med navn og billede", skal nu undersøges af et eksternt konsulentfirma, oplyser Vejle Amts Folkeblad.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) har tidligere lagt op til genansættelse af sosuen, og både han, den socialdemokratiske ordfører Martin Sikær og formand for seniorudvalget Kenneth Fredslund (DF) går ifølge avisen ind for at få øjne på forløbet udefra. 

Distriktslederen, der sendte den famøse sms-besked, har til avisen sagt, at afvisningen var afstemt med seniorchefen. Både seniorchef Helle Brich og velfærdschef Anne Mette Lund afviser over for avisen, at ledelsen skulle have været med til at træffe en beslutning om blacklistning af kritiske medarbejdere.

ka