I løbet af de seneste ti år er antallet af efterlønsmodtagere blevet mere end halveret, og samtidig indbetaler færre og færre danskere under 50 år efterlønsbidrag til deres a-kasse. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) har analyseret.
- Der sker jo en meget stærk udvikling, hvor mange mennesker vælger at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er utroligt positivt, for det sker i en periode, hvor det går meget stærkt på arbejdsmarkedet, og hvor virksomhederne har brug for de medarbejdere, de kan få, siger underdirektør Steen Nielsen fra DI.
Kun 16 pct. af de 45-49-årige dagpengeforsikrede betalte således efterlønsbidrag i første kvartal af 2017, og på ti år er antallet af efterlønsmodtagere faldet fra omkring 140.000 til omkring 65.000. Faldet er sket, efter at daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og De Radikale i 2011 vedtog en tilbagetrækningsreform, der betyder, at efterlønsalderen hæves gradvist. I dag er den steget til 62 år, og i de kommende år vil den stige yderligere.
I Danske A-kasser, brancheorganisationen for a-kasser, er man knap så begejstret for udviklingen og de seneste reformer.
- Man har jo gjort det uattraktivt at tilmelde sig efterløn med de stramninger, man har lavet. Derfor er det helt naturligt og forståeligt, at de yngre ikke tilmelder sig ordningen, siger direktør Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser.
Han understreger, at faldet i antallet af efterlønsmodtagere har været i gang inden reformen, og at reformen er med til at holde nedslidte på arbejdsmarkedet.
- De sociale konsekvenser er, at den forsikring, der lå i efterlønnen, forsvinder. Det betyder, at de, der er slidte i arme og ryg og udbrændte efter belastende arbejde, ikke har noget alternativ, siger Verner Sand Kirk.
Tidligere i år blev det vedtaget, at i 2018 skal der være mulighed for at hæve sine forrentede bidrag til efterlønnen skattefrit. Det vil med al sandsynlighed få endnu flere til at droppe efterlønnen, mener DI's underdirektør.
Risikerer man ikke, at nogle af dem, der er nedslidte, som måske virkelig har brug for at gå på efterløn, ikke længere har den mulighed?
- Jo, det er rigtigt. Og måske også, at nogle fravælger efterlønnen og siger i en ung alder: 'Det får jeg nok ikke brug for'. Og så lader man være med at melde sig ind, hvorefter det så viser det sig, at det kunne have været rart at komme på efterløn, siger Steen Nielsen og fortsætter:
- Men det skulle jo helst være sådan, at man så kan få noget andet i stedet for, og der tænker jeg på førtidspension og seniorførtidspension, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
